Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: To eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO EVENTYR.
Av Moltke Moe.
I vinter fortalte jeg «Samtidens» læsere om Gutten og
fanden i nøtt en. Allerede dette eventyr gir et glimt
av de to grundeiendommeligheter som holder hinanden stån
gen i al eventyrutvikling: paa den ene side en gjennemgaaende
likhet i væsen og motiver mellem versioner fra de forskjel
ljgste tider og de forskjelligste folkefærd, paa den anden side
en evig forvandlingsevne, som ustanselig omdanner og for
nyer disse digtninger baade den ytre ham og den skjulte
kjerne —, snart efter hvert folks nationale syn, snart efter
de skiftende tiders kulturfremgang.
Denne gang skal jeg gi nogen eksempler fra et par
andre eventyr.
Først fra Smeden som de i kk e torde sli p p e ind
i helv e d e. Men av dette episoderike eventyr med sine
talløse formninger maa jeg nøie mig med at gripe ut nogen
enkelte træk. Jeg vælger helst slike som viser eventyrets
evne til som en skypumpe at suge til sig alt som ligger
indenfor dets tiltrækningskreds : fremmedt og hjemligt, er
faringsresultater og digtning, overtro og historiske kjends
gjerninger, bibelske fortællingsdrag og naturhistoriske iagt
tagelser. Alt kan eventyret bruke; men alt omstöper det i
sin form.
Seiv de alvorligste religiøse motiver kan bli ompræget
og indsprængt i eventyrenes fuglefrie digtningslek :
En tid efter at smeden har banket fanden i pungen,
falder det ham ind, at han nok hadde baaret sig galt ad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
