Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: To eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moltke Moe.
revanche. Men han sat i bare tap, og til slut hadde gjæst
giveren vundet 15 000 sjæle av ham; og med dette store
følge kommer han saa til paradis. Ganske det samme
motiv møter os i et gaminelt fransk spillemandsdigt fra det
13de aarhundrede ; men her er det himmelportneren St. Peder
som besøker sin kollega portneren og fyrbøteren i helvede
og kaster terninger med ham om sjælene der.
Begge fortællinger viser tilbake til en ældgammel gnostisk
beretning om Kristus i dødsriket. Beretningen henføres til den
bekjendte gnostiske kjætter Markion (omkring 150 e. Kr.), og er
opbevaret i et armenisk verk fra ste aarhundrede om Markions
teologiske system. Her heter det, at Jesus i sin guddoms
herlighet stiger ned til underverdenen til «skabningens herre»
eller «lovens gud» saa kalder Markion det gamle testa
mentes gud — og kræver ham til regnskap for sin død. «Og da
verdens herre saa Jesu guddom, erkjendte han at der var
en anden gud foruten ham; og Jesus sa til ham: «Jeg hol
der dom over dig.» Jesus dømte skabningens herre efter
hans egen lov, og fordi han mot loven hadde tat hans livT
lot han ham betale menneskenes sjæle som godt
gj ør eise.
Grundmotivet er det samme ; men Jesu domsscene kunde
ikke henføres til eventyrets og spillemandsdigtets menneskelige
helt ; kort- og terningspillet er en avændrende tilrettelægning
av den oprindelige fortælling, svarende til det forandrede
personale.
I vort norske eventyr om Smeden som de ikke
to rde i slippe in d i helv e d e er der, foruten trækket fra
Nikodemusevangeliet, en hel del andre motiver som er laant
fra de forskjelligste kanter, og dog er sammensmeltningen
saa gjennemført og fortællingen saa helstøpt, at hvis vi ikke
visste bedre, maatte vi tro at alle de enkelte drag var
skapt netop i og for dette eventyr. Jeg tar her bare frem
to motiver til, av rent anden oprindelse.
Da fanden anden gang kommer for at hente smedenr
ber smeden ham sætte sig i lænestolen (som er slik at ingen
kan slippe op av den igjen, nten smeden vil), «for du er vel
træt, kan jeg tænke». — «Takk, som byr!» sa fanden og satte
sig i lænestolen. Men aldrig før var han kommet til hvile,
saa sa smeden igjen, at nåar han betænkte alt vel, kunde
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
