Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Nationalitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moltke Moe.
og til enhver tid finder der paavirkning efter paavirkning
sted fra andre kultursamfund, i smaat som i stort ; snart
gjennem kjendte kanaler, snart skjult og halvveis uforstaae
lig, som en slags traadløs telegrafering. Ingen fjelddal eller
fjordblind ligger saa gjemt og lukket, at ikke verdenskul
turens bølgegang naar ditind, bare som oftest langsommere,
mere avdæmpet, med mindre overvældende magt end over
for de store færdselsstrøk.x Frem naar bølge efter bølge over
alt, gir sine tilskud, og viker plads for nye bølgeslag.
Dette er kulturlovens første lærdom. Men det er bare
dens ene side.
Paa den anden side er det ikke mindre visst, at enhver
nation er og maa være sig selv, ha sit eget lynne og præg,
anderledes end alle andre. I smaat som i stort er der i alle
folkets frembringelser, i hele dets væsen, noget me d, som
ikke er drevet ind paa strømmens ryg, ikke lar sig utlede
av fremmed paavirkning, noget nationen føler som umiddel
bart kjendt og fortrolig, som blod av sit blod. Det er det
hjemlige, slegtskraften og slegtsarven, det som er rundet av
nationens eget syn og væsen og bærer dens stempel. Det er
der, og én føler at det er der, hvor vanskelig det end ofte
er at lægge det bart i dagen.
Forholdet mellem de to sider er skiftende. Kun det er
visst, at det hjemlige altid er protoplasmaet. Men ellers
skifter blandingen, efter historiske og efter individuelle forut
sætninger. Snart har det hjemlige overtaket, snart det frem
mede, snart smelter begge deler saa inderlig sammen, at det
synes uraad at si, hvad er rending og hvad islæt. Men der
hvor det nationale liv er sterkt og eiendommelig utpræget,
der er det si eg tsar ven som er sjælen hvor sterkt saa
de fremmede impulser strømmer paa. Paavirkningen utenfra
potenserer da bare, forhøier og utdyper bare, den nationale
skaberkraft, saa at denne skaberkraft giennemtrænger og om
gløder det fremmede laanegods, omskaper det efter sit eget
væsen, i den nye folkeaands billede.
Men altid er begge sider, baade det hjemlige og det
fremmede, til stede. Maa være det. De to hører uløselig sam
men. Ti det er en grundlov i aandens verden som i naturens,
at alt nyt opstaar alene ved spænding mellem forskjelligartede
elementer, ved brytning og krydsning mellem det som er ens
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
