Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Rythmisk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Samtiden. 1909.
Rythmisk kunst.
Som rimeligt kan være er der gjort mange forsøg paa
at trænge ind i denne motivkreds. For min følelse er de
alle strandede paa den moderne behandling. Det nytter
aldrig at tage motivet ud af den forestilling hvori det
ligger, og lægge det ind i en anden, som man kanske finder
mere tidsmæssig; men den nordiske mythologi taaler det
specielt ikke. Thi netop den korrekthed som naturalismen
aldrig ifølge sit væsen kan undlade at pretendere, blir
her til en tydelighed og indiskretion som er den største
hindring for at trænge ind i egne som ikke taaler vort
dagslys.
Oldtidens kunst brugte sin distinkte form og rythmiske
kunst for at udtrykke en lignende tung mystik og skabte en
religiøs, festlig fjernhed sammen med pathos og majestæt,
som jeg mener er uopnaaelig ad anden vei.
De gode folkeviser er for mig som kostelig smedet ar
beide, hvor pointerne er indfældt med stor virkning, og folke
visens egen tid anvendte i sin billedkunst det rent ornamentale
sammen med de figurlige motiver. Og derfor ser jeg i denne
maade deres naturlige udtryksform.
Den har sin fordel fremfor naturalisme, ikke blot ved at
give tidsfarven, men ved at fortælle baade kortfattet og be
hændig, baade festlig og diskret uden at falde ud af den
dekorative helhed.
Naar vi taler om «det dekorative» i et maleri eller kunst
værk, saa tænker vi kanske helst paa billedet seet som mønster,
«Iler at kunstværkets former og farver er afbalanceret slig
at det saa at sige er sig seiv nok. Dette tilstræbes i al slags
kunst, og i billedkunst saavel i naturalismen som udenfor
den. Ja enhver friluftsmaler søger uvilkaarlig sit motiv med
dette for øie. Med sigte paa denne grundværdi i kunst er
der ofte skrevet love for hvad der er skjønt og rigtigt. Men
fordi hvert nyt gjennembrud i kunst faar skranker til at
falde, er troen rokket paa fællesopfatninger og varige skjøn
hedsbegreber. Seiv nåar talen er om natur, forskyver op
fatningen sig om hvad der er vakkert, og nåar det skjønne
begiver sig ud paa egen haand det vi kalder smagen —,
er den et resultat af baade den enkeltes og samtidens forud
sætninger, af vedhængen ved det tilvante som av trang til
forandring. Derfor meget vilkaarlig. Og med opfatningen
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
