Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Nyquist.
forudsætning, virker heller ikke mere alle de indbyrdes
uoverensstemmelser i dem hemniende og forstyrrende paa
os. Det, vi lægger vegt paa, er ikke de forskjellige begiven
heders historiske paalidelighed, men selve den religiøse grund
tone i dem, den egne religiøse dybde, som hviler over de
enkelte fortællinger. Hvad der udgjør deres svaghed som
historisk skrift, gjør dem da netop sterke i religiøs henseende.
Det kunde naturligvis ha sin store interesse at vide, hvor
ledes den historiske person, Jesus af Nazareth, tilbragte
sit liv fra vuggen til graven; men det er vi nu engang ude
lukket fra. De eneste dokumenter, som findes om ham, er
disse idealiserende digtninge, som samtlige er nedskrevne e n
til to menneskealdre efter hans død, bygget op af det rigelige
legendestof, som i disse aar havde spundet sig omkring hans
skikkelse. Deres religiøse virkning er fuldstændig uafhængig
af, om de har noget historisk at støtte sig til eller ikke. Det
er tvertimod netop de partier, hvor den digteriske fantasi
har udfoldet sig friest, fortællingerne fra hans fødsel og barn
dom, som religiøst naar høiest. Disse historier om det
lille barn i Betlehem, hyrderne paa marken,
englelovp r isningen og de vise fra Østerland er
religiøst seet rene smaa vidundere, som ogsaa til alle tider
rigelig har inspireret den kunstneriske fantasi. De hører for
børnene ligesom sammen med alle glade juleminder hjemmefra,
juletræet med lysene og presenterne. Det danner for dem et
hele af lys venlighed, høi himmel, lykke og fred, som træffer
nøiagtig deres religiøse behov og fremfor noget andet formaar
at stimulere deres ideelle følelser, og dog findes der i alle
de rørende fortællinger vistnok ikke et fnug af historisk
sandhed. Delvis er de bearbeidelser af legender og delvis
rene skabelser af forfatternes egen religiøse fantasi.
Det karakteristiske ved kristendommen er troen paa
en af Gud udsendt formidler og forsoner. For
soningstanken, som gaar igjen i flere religioner, er her bleven
det ene centrale. I grunden følger den som en nødvendig
konsekvens af arvesyndstanken, tanken om et fald, en de
generation af den menneskelige race fra mere fuldendte,
mere guddommelige typer. Ogsaa en idé, vi finder igjen i
mange religioner, og dog har den absolut intet holdepunkt
i erfaringerne, de naturvidenskabelige kjendsgjerninger. Hvad
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
