Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Dailv Mail Year Book for 1909, s. 238.
Verdenshandel og verdensfred.
niernes og sociologernes opmærksomhed 1 . En «fri kappe
strid» eller et frit kapløb mod velstand (hvis man kan kalde et
kapløb paa ulige vilkaar for frit), og «lad saa fanden [eller
fattigvæsenet] ta den, som kommer sidst», for at laane Car
lyles udtryk, dette er jo den hævdvundne forestilling om
den nuværende økonomiske ordning. Og til kampen mellem
konkurrenter kommer jo ogsaa klasse-kampen, mellem
arbeidsgivere og arbeidere, med ofte vældige krigsomkost
ninger.
Den mest iøinefaldende form af hær-organisation i ver
denshandelens kampspil er de store «truster» eller «korpora
tioner», som gjennem store forbund af kapitalister søger at
sikre sig monopol paa produktion af en livsfornødenhed,
som petroleum eller staal, og derved vinde overmagt over
forbrugerne. Som et eksempel kan nævnes de Forenede
Staters staal-trust (Steel Corporation), som beskjæftiger en
arbeids-hær paa over 210000 arbeidere og i 1907 tog ind i
bruttoindtægter over 2820 millioner kroner 2, eller næsten
ligesaa meget som hele Norges nationalformue, beregnet i
pengeværdi.
Men langt farligere for menneskelig frihed og lykke end
de store penge-truster (som delvis maaske betegner et øko
nomisk fremskridt, gjennem en mere udviklet organisation
af arbeidet, rigtignok under ledelsen af et oplyst enevælde),
langt farligere er efter al sandsynlighed de nye stormagts
truster, især siden det store hevn-tog til Kina i 1900. Al
sandsynlighed taler for, at stormagterne ikke vil forsmaa at
bruge selve fredsbevægelsen i sine interessers tjeneste. Freds
bevægelsen vil kunne udnyttes af de hvide folkeslag (især
stormagterne) til en forening om at gjennemføre en fælles
rov-politik overfor de gule, sorte og brune folkeslag med
mindst mulig indbyrdes strid og kamp-udgifter.
Dette er efter mit skjøn den største skam og skade, som
truer fredsbevægelsen, at den vil kunne bruges til hjælp
for det største hidtil kjendte menneskelige volds-foretagende,
undertrykkelsen af de farvede folkeslag.
1 Se t. eks. den nyeste tyske fremstilling af den økonomiske videnskab:
Nationaløkonomie als exakte Wissenschaft, von Dr. Julius Wolf (professor i
Breslau), Leipzig 1908 (siderne 140 og 143).
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
