Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Abraham Berge: Dagens politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvertimod.
Dagens politik.
om kvinderne kan taale det, selv om de har arbeidslyst, selv
om de trænger denne fortjeneste, saa siger loven nei.
Jeg tror, som gamle Grundtvig sagde, at det ikke hører til
et folks lykke, at hver mand gaar med en politibetjent i hælene.
Jeg tror ikke det folk er lykkeligt, hvor man mener at
politikens høieste maal bestaar i at producere mest mulig
love og give reglementer og forskrifter for nærsagt alt muligt.
Jeg undervurderer naturligvis ikke, at samfundet maa
gribe sterkere ind i de større byer, hvor forholdene er mere
kompliceret, end paa landet, maa gribe sterkere ind i de
enkelte menneskers forhold nu end for 50 eller 100 aar siden,
fordi forholdene er blevet mere sammensatte. Det er en given
ting; men hvor det gjælder den personlige frihed, maa det
ske paa en yderst forsigtig maade. Med hensyn til disse saa
høit opskregne koncessionslove, der lægger et baand paa den fri
virksomhed, maa man ogsaa holde fast, at skal staten gribe
ind, saa maa det ske paa den mest skaansomme maade.
Der fremholdes nu fra enkelte hold, at den bedste, den
mest demokratiske politik, den mest frisindede politik det er
dette, at staten griber sterkest muligt ind, at de enkelte borgere
indsnøres saa meget som det lader sig gjøre. Ja, hvis man
vil hævde, at menneskene trives og udvikler sig bedst under
tvang, trives og udvikler sig daarlig under frihed, ja, da kan
jeg forståa teorien.
Men den stemmer ikke med alt hvad man har lært, med
alt hvad man har erfaring for.
Til dagens politik hører jo ogsaa den situation vort land
for tiden befinder sig i. Jeg tager ogsaa her mit udgangs
punkt i frihedskravet. Det vil i styrelsesformen fortone sig
som et krav paa at afgjørelsen af landets anliggender ikke
skal være endelig hos kongen, heller ikke hos regjeringen,
men hos stortinget. Det sker efter den gamle formel: Alt
for folket og alt ved folket. Og hævder man dette for styret,
saa fører det med nødvendig konsekvens ogsaa til at kræve
flertalsstyre, og flertalsstyre mener jeg at man kan sige
med henblik paa den nuværende situation det er frihed.
Jeg mener, at den nuværende styrelses store og grove politiske
misgjerning er den, at den har lagt baand paa dette flertals
styre, som det har kostet aarelange og haardnakkede kampe
at vinde. Jeg skal sige hvorfor.
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
