Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjære Birch.
Din heng.
G. S.»
Bredo Morgenstierne.
givet Dig Din Styrke, har nedlagt hos mig den Følelsens Frimodighed, som
trodser enhver Tvang. I Sandhed jeg troede, at jeg var Eders Med
commanderende; thi jeg havde dertil den fuldeste Bet, vunden ved Slid og
Slæb og ved Patriotisme fuldgod med Eders. Det var ikke «Aftenen før
Slaget», men længe førend vi overlagde i vort Baad. I have intet Hensyn taget
til, hvad jeg ansaa rigtigt, hvad Operationsplanen angik. I ville commandere
allene og udelukke mig fra al Medcommando. Jeg har derfor nedlagt denne
og overladt Eder Alt, forat der kan være Eenhed i Commando og Eenhed i
Handling. Paa denne Maade har jeg troet at handle loyalt.»
Men til denne personlige misstemning har der under
krisens forløb ogsaa knyttet sig en mere og mere bestemt
opfatning af, at den Birch-Motzfeldske fraktions syn paa den
rigtige unionspolitik var væsentlig forskjellig fra hans egen og
efter hans skjøn skadelig for landet. Dette modsætnings
forhold kommer kanske klarest frem i Sibberns afskedsbrev
af 2den december til Birch-Reichenwald, hvoraf her
det væsentlige aftrykkes:
Vi ere nu politisk adskilte; og jeg vil i disse Linier sige Dig Farvel, idet
jeg vil bringe Dig min Tak for den Tid i hvilken vi have arbeidet i Fælleds
skab. Jeg har den Bevidsthed, at jeg redeligen og af Evne har understøttet
Dig, medens vi vare sammen, indtil den Meningsforskjel opstod, hvorom jeg
forud underrettede Dig, og fra hvilken, som det nu viser sig, vi nødvendigviis
maatte skilles, efter den politiske Ejendommelighed, Enhver af os har. Denne
er bleven prøvet just paa det Spørgsmaal, der har skilt os ad, og Enhver af
os har derefter indtaget sin Stilling. Mit Sind har en fuldstændig Fred, og
ingen oprørt Følelse hindrer mig fra baade at see den hele Tankegang, der
har ledet Din Handlemaade i denne Sag, og at erkjende og respcctere Dine
Motiver fra Dit Standpunkt. Sandheden skal frem har Du sagt og Du
vil holde Dom over Konge, Ministre og Folk, som Du holder Dom over et
Individ. Striden skal fortsættes med Strid, som aldrig skal ende. Denne poli
tiske Uhoielighed har en Holdning, hvis Betydning jeg er langtfra at under
kjende; men som, efter min Mening, kun da var fuldstændig, om den strax
havde indklædt sig i fuld Belysning istedetfor Antydninger. Med min poli
tiske Characteer stemmer det ikke at fortsætte Striden paa denne Maade: jeg
vil have en rolig Tanke-Udvcxling mellem de tvende Folk fuldel igen stærk
og berettiget i Sag. men uden Tilsætning af personlig Bitterhed. Du maa
handle efter Din Synsmaade, jeg efter min, og vor Overheviisning skal med
Guds Hjælp give Enhver af os den Styrke vi behøve, for at gjore vor Gjerning.
Denne Sibberns voksende følelse af et unionspolitisk
modsætningsforhold hænger vistnok sammen med den tanke,
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
