Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: Mahdia-fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mahdia-fundet.
af Kallistratos (Stat. IV) omtalte bronce-Eros, der bøier den
høire haand tilbage over hovedet, mens den bærer buen i
venstre haand og hviler paa det venstre ben, en beskrivelse
der stemmer ret nøie med vor statue.
3. og 4., betegnes af M. Merlin som to kvindelige hoveder
af bronce. Jeg skal nedenfor fremsætte min, fra hans afvi
gende mening. Begge hoveder er indarbeidet i et arkitek
tonisk verkstykke; om det kan være den øvre afslutning af
et anteparti, tør jeg efter tegningerne ikke afgjøre. Stykket
ender ialfald opad i flere over hinanden liggende plader. At
de to pragtfulde hoveder har en dekorativ bestemmelse, er
altsaa tydeligt. Begge hoveder, der har en kvindelig karakter,
har det tilfælles, at de begge er kransede med vinløv, og hos
den ene figur hænger druer i løvet. Denne samme figur
bærer et seiersbaand over panden, der ikke med samme
sikkerhed kan sees paa tegningen af den anden. Da figu
rerne imidlertid tydelig korresponderer med hinanden, hvad
der yderligere vilde præciseres ved opstillingen, og da saavel
vasen som det verk, vi snart skal omtale som rtr. 5, begge
viser bacchiske fremstillinger, tager jeg ikke i betænkning at
udtale som min formodning, at vi her ikke staar foran to
kvindelige figurer, men foran en fremstilling af Bacchos
og Ariadne. Ogsaa Eros-fremstillingen passer ind i denne
sammenstilling. Bacchosidealet er jo af en sterkt kvindelig
karakter, og seiersbaandet, typen og fremfor alt de paa
skuldrene nedfaldende lokker, der stadig som et særmerke
præger Bacchosfremstillingerne, alt viser paa en slægtning af
det berømte kapitolinske Bacchoshoved, der i sin tid var
bekjendt under navnet Ariadne.
Nr. 5 (fig. 2) endelig er samlingens interessanteste stykke;
det er en indisk Bacchos som herme. Efter Alexanders felttog
til Indien blev en forøvrigt ældre fra de almindelige afvigende
form af Bacchos-idealet, den mandige, for ikke at sige gamle,
skjæggede Dionysos almindelig, og man finder oftere dette
prægtige, af vinløv overskyggede hoved anvendt som øvre
afslutning paa de firkantede hermer. Hovedet paa denne
saakaldte indiske Bacchos er dannet efter Zeus-idealet; Zeus
var jo Bacchos’ fader. Mildere og blødere end Otricoli
hovedet er vor type dog tydelig udgaaet fra det Fidiaske
Zeus-hoved og staar vistnok i det hele taget dette vel saa
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
