Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Hvad er kunsten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
29 Samtiden. 1909.
Hvad er kunsten?
«... Vor forfinede kunst har til uomgjængelig vilkaar
den store mængdes slaveri. Utallige arbeidere maa trælle
som de gjør, for at vore kunstnere - - malere, musikere,
skuespillere, forfattere skal kunne naa den forfinelsens
fuldkommenhet som sætter dem istand til at frembringe en
slik kunst som den de vil ha. Frigjør kapitalens slaver, og
det er umuligt længer at frembringe denne kunst.»
«... Det er bedre, sier han, at der slet ikke findes
kunst, end at den fordærvelige kunst som nu raader, skal
vedbli at beståa ...»
Han lover sig alt av fremtiden og av fremtidens kunst.
Tolstoy sier: «Vor tids religiøse bevidsthet er allerede til
strækkelig klar, og menneskene behøver bare at forkaste
sin falske skjønhetsteori, som gjør nydelsen til kunstens
maal, for at denne religiøse bevidsthet skal bli ledestjernen
for vor kunst.»
«... Kunstens opgave i vore dage er at oprette Guds
rike paa jorden i steden for det herskende voldsherredømme,
det vil si kjærlighetens rike, som staar for os alle som men
neskelivets høieste maal .»
Som Rousseau, hans store forgjænger i kampen mot
overcivilisationen, er han ensidig like ind i det absurde.
Endda værre end den moderne kunst kommer viden
skapen fra det.
I Tolstoys nye Guds rike paa jorden blev det neppe
plads for en Nils Henrik Abel, like saa litet som for Beethovens
9de symfoni eller Michel Angelos dommedag (Tolstoy holder
ogsaa dommedag over sig selv).
Men alle Tolstoys ensidigheter og meningsløse paa
stande er at føre tilbake til hans store menneskekjærlighet.
Som en ny Sokrates peker han mot et samlende mittpunkt
for al menneskelig granskning: yvcofti öectxrröv kjend dig selv.
Hans lille bok om kunsten er i sin tætte kjærne, som
en ny «Emile» til menneskehetens opdragelse, like saa revo
lutionær som Rousseaus tanker. Bare for denne bok for
tjente Tolstoy Nobelprisen.
De har nu prøver paa Tolstoys stærke profetstil.
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
