Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Naar den ny vin blomstrer —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar den ny vin blomstrer
er det levende uttryk for den sammenhæng, der gjør, at de
alle lever sit dypeste og rikeste liv i og med ætten. Arvik
staar utenfor, han fornemmes bare utydelig av dem, som
larmer rundt omkring ham. Kampen mellem Dag og hans
barn utkjæmpes mellem barskere og sterkere mennesker,
der er derfor baade noget eggende og noget styrkende i den, og
for Dag rummer den ikke inderst inde bitterhet over oprøret,
men den vellyst, som der ligger i at se nye kræfter reise sig
i slegten. Av denne vellyst er der intet i Arviks forhold til sin
familie. Det kommer igrunden heller ikke til nogen kamp
han glir bare længere og længere bort fra dem ut i en
somheten og ørkesløsheten.
Stort mere end et utslag av hans ørkesløshet er da heller
ikke den lille erotiske utflugt, han foretar. Han kunde for den
saks skyld likesaa gjerne være blit et bytte for jobbelysten,
den anden store passion, der behersker hans omgivelser.
Tilfældigvis blev det altsaa erotik, men at han som elsker
ikke er myndigere end som familieoverhoved faar vi en
anelse om allerede under hans første samtale med Alvilde.
Det kan være alvor, det han prater for hende hvis hun
slaar til. Det kan ogsaa være spøk —om hun avviser ham.
Han bare snakker og lar slumpen avgjøre det. Da han saa
tror, han har faat hendes samtykke, blir han med en gang
ængstelig og halvt for at slippe unna föreslåar han en av
sine døtre at gjøre følge paa reisen. Imidlertid ærter familien
sinnet op i ham, saa han faar den fornødne energi til at dra
avsted. Men det hele ligner mere en flugt væk fra noget
pinefuldt og ødelæggende end en færd frem mot en ny
lykke, som venter. Langt kommer han da heller ikke
ikke længere end til første stoppested, og han vender hjem
med disse ord: «Jeg gik iland igjæn. Jeg kunde ikke.» Dette
er den mest komiske replik i stykket, eller om man vil den
mest tragiske, men hvordan man end tar den, er den like
rammende i sin karakteristik. Den forklarer skikkelsen i en
eneste linje. Nu følger forsoningen, og den er symboli
seret iet billede, der er den forutgaaende strid værdig : I
festlig optog bæres «en stor, elegant jærnsæng samt sæng
klærne» over scenen. Ogsaa dette symbol kan tolkes paa to
maater. Man kan i det se baade Jaggernauts vogn og et alter
for en beskeden, men paalidelig Venus Domestica. Hr. Arvik
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
