Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
historien, netop indenfor den historiske tid, som øiensynlig
hører uløselig sammen, og som i forening frembyder en
historisk gaade, som hittil neppe har været løst. For det
første ser vi stadig, at det, som man kalder «sedernes for
dærvelse», hensynsløs havesyke, magtsyke, nydelsessyke, ut
folder sig særlig frodig netop sammen med de store kultur
blomstringer, som i renæssansens Italien, Frankrike og
England, eller i nutidens store kulturbyer. Paa den anden
side ser vi en række av store religiøs-etiske motbevægelser,
som trods sin ensidighet og ofte umenneskelige strenghet dog
i saa mange stykker har vist sig frugtbare og livsgavnlige, og
som ialfald for en stor del synes at ha hat sit utspring i et
dypt socialt livsinstinkt. Vi kan ikke tænke os den gamle
græske kulturblomstring med dens vidunderlige livsglæde
uten den hjælp, som alle de helleniske stammer, og ikke
mindst athenienserne, fik fra den doriske og garn melattiske
puritanisme, den som endnu lever og gløder i mægtige
korsange og tragedier, likesom den tindrer med evig stjerne
glans i mange av den græske billedhuggerkunsts skjønne og
strenge verker ’.
Heller ikke kan vi tænke os den store middelalders
glade og kunstelskende Frankrike, Italien, England og Tysk
land titen den uvurderlige, om end kostbare i længden
altfor kostbare hjælp fra de store munke-reformationer,
hvorav den sidste, franciskanernes og dominikanernes, for
øvrig bidrog mægtig til at forberede baade renæssansens
kunstblomstring og videnskapernes fornyelse og, især i Eng
land, grundlæggelsen av det politiske selvstyre. Heller ikke
kan vi tænke os den nyere tids England og Nordamerika i
sin mægtige kraftutfoldelse uten dette samme islæt av ofte
1 Et asketisk element i den betj’dning ordet «askese» har i ældre
græsk litteratur, nemlig de unge mænds atletiske «opøvelse» i streng selv
beherskelse overfor drifterne i den alder, hvori de endnu vokser hører
utvilsomt for alle tider med til de sterkes/e, de mest livsdygtige folkeslags
livskunst. Den opvoksende ungdom skulde leve avholdende og asketisk, for
at bli fuldkraftig av legemsbygning og karakter det var ifølge Aristo
phanes den opdragelse, som fostret seierherrerne ved Marathon ; og det var
ifølge Cæsars og Tacilus’s samstemmige vidnesbyrd den askese eller «træning»,
som gjorde den germanske ungdom saa høi av vekst og saa muskelsterk.
Den moderne naturvidenskap bekræfter denne opfatning og stiller det samme
asketiske krav til den opvoksende ungdom, en sandhet, som det nittende
aarhundredes skjønaander altfor ofte har overset.
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
