Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Verdens kunstmarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bøgh.
nemsnitsværdi for kortere eller længere perioder. Det, som
altsaa her blir den bestemmende faktor, er en virkelig til
stedeværende fornødenhed, som maa tilfredsstilles, og seiv
de besynderligste prissvingninger lar sig som oftest sluttelig
forklare som noget berettiget eller ialfald som noget for
staaeligt.
Ganske anderledes forholder det sig paa det handelsom
raade, som omfatter kjøb og salg af kunstverker, og da navn
lig gamle kunstverker. Her synes neppe at kunne være tale
om en virkelig fornødenhed eller om fastslaaede værdier,
her synes alene liebhaberværdien, denne flygtige, lunefulde
værdiansættelse at gjøre udslaget.
Man har vistnok ofte hørt fortælle de merkværdigste
historier om de enorme priser, som enkelte ældre kunst
verker opnaar. Man læser f. eks. i sin avis om en ung kunst
rier eller en reisende arkitekt, som i en italiensk eller spansk
landsby hos en marchandiser eller hos en bonde har fundet
et lidet, tilsværtet billede, der ikke synes ham ueffent. Men
efteråt ha renset det, opdager han, at det er et verk af Rafael
eller Murillo, hvorefter han sælger det til en kunsthandler
for lad os sige 5 000 fres. og synes, at han har gjort
en god handel, men senere erfarer han, at kunsthandleren
har solgt billedet til baron Rotschild eller til en amerikansk
millionær for 100000 fres. eller mere.
Naaja, der kan utvilsomt paa kunstmarkedet, navnlig
nåar det gjælder ældre kunstverker, indtræffe mangeslags til
fældigheder, som spiller ind og paa uventet maade jager pri
serne i veiret. Men netop derfor kan som regel siges, at jo
nøiere* man kjender forholdene, desto forsigtigere vil man
være med at angi den sum, som med sikkerhed lar sig op
naa for en gjenstand. Det er i saa benseende meget beteg
nende, at en af de mest erfarne kjendere og taksatorer i Paris
sammenfattede resultatet af sin livserfaring paa disse om
raader i følgende ord: «Et kunstverk er akkurat værd det,
som man faar kontant lagt paa bordet.»
Seiv den franske lovgivning slutter sig til en vis grad til
denne opfatning. Ved ordningen af et dødsbo, i hvilket der
ogsaa findes umyndige arvinger, er det i Frankrig ikke til
ladt familien at fordele mellem sig kunstverker saaledes
som de øvrige eiendele efter en b este mt takst, men man
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
