Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AV LEO TOLSTOIS LIV OG LÆRE.
Det folk har endda ikke været til, hvis eksistens alene har
været grundlagt paa videnskap og forstand; .... det
er brukbare kræfter, . . intet mere .... Folkene utvikler
sig og skrider frem ifølge en anden kraft, som tænker og
byder over alle andre, men hvis utspring er ukjendt og
ufattelig; .... det er folkenes utrættelige og uophørlige ønske
om bekræftelse paa deres egen tilværelse og fornegtelse av
tilintetgjørelsen ... det er selve livets aand . . . eller søgen
efter Gild . . . .» (Dostojewski: «Nihilister».)
Det russiske samfund, som det ligger i en middelaldersk
brytning under det 20de aarhundredes middagslys moderne
kultur har ikke mer storslaat træk; moderne literatur eier
ikke mer gripende skildring end denne brytning, som den
avspeiler sig i russisk digtning, gjennem det russiske digter
temperament, russisk digterpersonlighet, som i sin sammen
sætning av moderne aandskultur og middelaldersk følelse
bærer vilkaar for tilsvarende tragisk konflikt.
Russiske digternavn er blit som en række saare minder
gjennem det förgångne aarhundrede, minder om tilværelser
splittet av indre motsætninger og brutt av ydre vold, liv,
som sykner i landflygtighet eller slukner i Sibiriens utørken.
Saarest blandt disse minder er det, som knytter sig til
Dostojewski, og i ham avmerker et høidemaal av indre og
ydre konflikt.
Men just av denne dypesté våande loser sig ogsaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
