Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Hans E. Kinck: Den sidste gjest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck : Den sidste gjest.
krabber og graver under hans jernskodde hæl; i det ligner
I keiseren, Pietro Aretino. Alle fyrster født av en kvinde,
baade folkenes og aandernes, sitter slik nu, alle de vældige i
verden . . . bare leketøi for uutgrundelige stjerner . . . hjælpe
løse dyr ute paa den aapne slette!» Og Doni er ikke til
sinds at vise skaansel. Aretino har skuffet ham saa dypt som
et menneske kan skuffes, nu vender han al sin ondskap mot
mesteren, og det blir en jagt tifold grummere end den efter
Bernardo. Han plukker ham fra hverandre stykke for stykke,
viser ham hans lavhet, hans feighet og hans hjælpeløse tom
het. Og tilsist kan han fortælle ham, at Perina samme kveld
er redet sydover med en fremmed ridder.
Da samler Pietro Aretino sig for siste gang. Nu kan
han bruke det, Doni har utrettet mot Bernardo. I munkens
selskap drar han tilbake til Venedig, men Doni er ikke læn
ger hans lydige redskap, han følger ham for sin hevns skyld.
Naar han hjælper mesteren i hans forbrydelser, er det fordi
han vil se ham krympe sig, nåar han rammes av «den draape
gift, som drypper tilbake ned i éns eget sind av hver mis
gjerning.»
I Venedig tar Aretino det løfte av alle byens mægtige, at
de skal lukke sin dør den dag, Bernardo Tasso kommer, og
løftet blir holdt. Men Bernardo synes allikevel ikke at ville
indfinde sig hos ham. Aretino er ute av sig seiv av raseri;
tilsist rækker han Doni et giftbæger og ber ham sørge for, at
det nåar frem til fienden. I samme øieblik staar Bernardo
i hans sal. Han er en stille, fin og formsikker mand, han
er alt det, Aretino ikke er, han er en digter, der har magt
over menneskesindene. Uten at vite det, har Aretino seiv
sittet med hans viser paa læberne, dengang han sat og biet
paa Perina i Brenta-osteriet. Han eier ogsaa en lysende klok
skap, men det nytter ham altsammen ingenting, overfor en
djævel som Aretino har han intet andet at gjøre end at bøie
sig. Træt og opgit ber han seierherren om en drik, og
Doni rækker ham skynsomt bægeret med den forgiftede vin,
ikke fordi han vil Bernardo tillivs, men fordi han vet, at
en slik forbrydelse orker Aretino ikke nu at bære. Men
Aretino griper i et utslag av selvopholdelsestrang lynsnart
bægeret og kaster dets indhold ut over kanalen. Doni vet
at ramme ham allikevel, og det ender med, at Aretino falder
669
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
