Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
gyndte da ogsaa sukcessivt at organisere sig paa trods av
alle koalitionsforbud, og tilslut blev da ogsaa trykket saa
sterkt, at disse maatte opgives og fagorganjsationerne an
erkjendes som krigførende magter i «lønskampen», og senere
er da arbeidernes frivillige organisationer gaat fremad med
kjæmpeskridt og har nødvendiggjort ogsaa arbeidsgivernes
organisation. Paa samme maate som produktionsforholdene
i de forskjellige fag, saasom produktionsmængde og produk
ternes pris ete., i stor utstrækning og i stigende grad nu ikke
længere ordnes ved «fri konkurranse», men ved organisations
mæssige avtaler i form av ringer, karteller, syndikater og
(raster, saaledes ordnes og reguleres i stor utstrækning og i
stedse stigende grad nu heller ikke arbeidsforholdene længere
ved «fri konkurranse», men ved de mellem arbeider- og
arbeidsgiverorganisationerne oprettede fællesoverenskomster,
kollektivavtaler og tarifer. Ved disse, som i regelen avsluttes
for flere aar ad gangen, reguleres nu i likhet med fortidens
laugsforskrifter faktisk arbeidsforholdene, bestemmes arbeids
lønnens størrelse eller rettere sagt minimumsstørrelse, arbeids
tidens længde, lærlingeforhold etc. Som bekjendt har disse
organisationer ogsaa i andre retninger overtat laugenes tid
ligere funktioner, saasom f. eks. med hensyn til gjensidig
understøttelse etc.
Dette system, som saaledes efterhaanden har utviklet sig
saa at si av sig seiv, frembyder imidlertid mange ufuld
kommenheter. Hovedaarsaken til disse maa vistnok søkes i
den omstændighet, at disse mægtige organisationer, som
faktisk utøver en vidtrækkende og indgripende lovgivende
og beskattende myndighet med faktisk, «organisationsmæssig»
tvangsmyndighet, vedblivende optræder alene som «private for
eninger», fuldstændig uavhængige av samfundsmagtcn, eller
ialfald ikke mere avhængige av denne end f. eks. en ynglinge
forening. Det paradoksale og i længden uholdbare i denne
tilstand begynder allerede at gaa op for den almene bevisst
het og vil sikkerlig komme til at gjøre det i stigende grad.
Saa længe der kan tilveiebringes enighet mellem organisa
tionerne angaaende fællesoverehskomster, gaar det endda saa
nogenlunde. Om ikke tilfredshet saa har man dog ro, og
produktion og samfærdsel fortsætter uforstyrret. Men nåar
enighet ikke kan tilveiebringes, saa indtræder det bedrøvelige
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
