Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stortingsmand Amundsen: Vasdragsreguleringerne - I hvilke tilfælde det offentliges tilladelse til regulering bør være nødvendig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdragsreguleringerne.
eiere, som fremdeles bruker det ved reguleringen tilveiebragte
forøkede driftsvand, at bestride utgifterne og forøvrig tilsvare
de ydelser, som der vilde ha været anledning til at paalægge
dem (efter dagiældende lov), om koncessionen var blit fornyet.
Det er blit sagt i den offentlige diskussion, at eiendoms
retten til reguleringsanlægget med denne statens adgang til at
overta det blir illusorisk, og at de foreslaaede bestemmelser
i det hele tat sterkt nærmer sig hjemfaldsregelen.
Forsaavidt der alene sigtes til den ene side ved hjem
faldsregelen, nemlig de samfundsmæssige hensyn, er dette
aldeles rigtig. De foreslaaede bestemmelser maa likeoverfor
norske statsborgere ansees likesaa vel skikket til varetagelse
av statens tarv som en almindelig hjemfaldsregel for alle
reguleringsanlæg, saaledes som det konsoliderte venstres frak
tion i specialkomiteen föreslåar.
Det indsees ikke, at hjemfaldsregelen i denne utstrækning
vilde kunne tjene nogensomhelst samfundsopgave bedre end
de av et flertal i komiteen foreslaaede bestemmelser.
I de tilfælde, da der ikke var hjemfaldsret paa van d
faldet, vilde eieren ved tidens utløp fremdeles bli sittende
med dette, mens reguleringsanlægget gik til staten.
Den nævnte fraktion har intet forslag om ordningen av
forholdet mellem vandfaldseieren og staten for saadant
men överlåter dette til frem tiden.
Under alle omstændigheter maatte dog staten, nåar an
lægget blev dens eiendom, foruten utgifterne til drift, vedlike
hold og de av almene interesser foreskrevne ydelser, kunne
utligne paa vandfaldseierne, hv a d et nyt regulerings
anlæg vilde koste.
Dette hensyn repræsenterer imidlertid en blot og bar
pekuniær interesse for staten, og det en forholdsvis liten.
For vandfaldseierne maa det derimot antages at være av
betydning, at de, hvilke vilkaar de end maa underkaste sig
av almene hensyn, i tilfælde av ny koncession ved tidens
utløp dog ikke har at betale selve reguleringsanlægget en
gang til.
Hvilke meninger der end gjør sig gjældende med hensyn
paa hjemfaldsregelen i almindelighet og særlig med hensyn
paa muligheten av i saa henseende at kunne skjelne mellem
uansvarlige selskaper med norsk og med utenlandsk
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
