Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adler: Det russiske parlament - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det russiske parlament.
om det ikke er noget knusende, er det ialfald et meget
betydelig flertal av arbeiderne, som siet ingen valgret har.
Endvidere maa det fremhæves at heller ikke underordnede
embedstjenere eller daglønnere har ret til at delta i valgene.
Dertil kommer endnu en væsentlig indskrænkning i den
valgret som hviler paa boligcensus. Begrepet «bolig» har
nemlig av det tjenstvillige russiske senat faatf følgende kom
mentar: «Egen indgang, ingen indre forbindelse med andre
leiligheter, og eget kjøkken.» Ved denne tydning av begrepet
bolig falder naturligvis bort et betragtelig antal av de eksiste
rende leiligheter, og deres beboere blir derved berøvet sin
valgret.
Og valgsystemet er slik at det sætter endnu trangere
grænser for befolkningens indskrænkede valgret. Dette system
er saa komplicert og indviklet at man ikke noksom kan
undres over den geniale opfindelsesevne hos det russiske
bureaukrati; ti fra dets verksted er systemet gaat ut. Bare i
5 byer, Ruslands største: Petersburg, Moskva, Odessa, Riga.
Kiew, er der fastsat direkte valg; bybefolkningen er her delt
i to klasser og vælger umiddelbart sine repræsentanter til
riksdumaen. I de øvrige bver er der indirekte valg, og an
tallet av valgtrin er forskjellig for de forskjellige vælger
klasser: for flertallet av vælgerne har valget to trin, idet de
stemmeberettigede statsborgere først vælger valgmænd, som
derefter vælger repræsentanter av sin egen midte. For arbei
derne og de smaa jordeiere i landkredsene er valgene sam
mensat av tre trin. Arbeiderne vælger tillidsmænd (1 for
hvert 1000 arbeidere), og valgene gaar her for sig særskilt
inden hver enkelt industriel bedrift. Disse tillidsmænd samler
sig til en by- eller guvernementskongres, og vælger valgmænd
av sin egen midte; som medlemmer av guvernementsforsam
liugen vælger saa disse tilslut sine repræsentanter til dumaen.
Likedan er det med urvalgene for de smaa jordeiere; deres
tillidsmænd vælger valgmændene i fellesskap med storgods
eierne paa kredsforsamlingen. Bondevalgene har endog fire
trin: alle bønder (husherrer) vælger en komité for embeds
distriktet («wolost»), hver distriktskomité to tillidsmænd ; disse
samler sig og vælger sine valgmænd, som da endelig tar del i
guvernementsvalgene.
Som man vil kunne se av det ovenstaaende, deler den
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
