Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-or\ Alexander Bugge.
at kjende og forståa og elske sin historie, han øker dets
aandelige eie. Hans virke vil overalt være velsignelsesrikt;
men mest trænges han hos de smaa nationer, hvor minderne
er fjerne og faa, og hvor sammenhængen med fortiden har
været formørket og utvisket. Hos slike nationer øver den,
som lærer folket at kjende og forståa sin fortid, en national
stordaad, han vinder nyt land for sit folk. Saaledes
blir historieskrivningens saga nationala andens
saga. Og intet sted mere end her hjemme i Norge.
Det norske folk er bygget op ikke bare av konger og
statsmænd, men ogsaa av skalder og sagamænd like fra den
tid, da Snorre og de andre islandske sagaskrivere kaldte
svundne slegters daad tillive og ned til Absalon Pederssøn,
Peder Klaussøn og Gerhard Schøning.
Først i et frit og selvstændig Norge kunde dog norsk
historieskrivning trives. Det varte allikevel længe efter 1814,
før den virkelig vokste frem. Norsk historieforskning er
grundlagt av Rudolf Keyser. Han var født i 1803 og blev
efter et ophold paa Island, hvor han satte sig ind i det
gamle norrøne maal, i 1828 docent og aaret efter lektor ved
universitetet. I 1835 drog Keyser med den unge P. A. Munch
som sin medhjælper til Kjøbenhavn for at skrive av haand
skrifter til bruk for Norges gamle love. Denne reise gjorde
et gjennembrud for norsk historieforskning, den gav videre
horisont, samarbeide med utenlandsk forskning, men ogsaa
forstaaelse av motsætningen mellem norsk og dansk. Da
Keyser kom hjem, skrev han sin bekjendte avhandling «Om
nordmændenes herkomst og stammeslegtskab», som blev
kampmerke for den nye norske historiske skole.
Ingen læser længer denne Keysers avhandling og ingen
tror mere at nordmændene som et færdig folk er indvandret
fra Rusland og at de paa sin vandring til Norge først fæstet
bo i Haalogaland. Og dog har dette arbeide gjort epoke
som neppe noget andet historisk skrift, og Keyser blev ved
denne avhandling fører for den nye norske historiske skole.
Keyser var en stille studiernes mand, som sjelden vaaget
sig utenfor sit lille hus i Skippergaten i Kristiania. Hans
blik rak heller ikke vidt, igrunden ikke længer end til Norge
og Island. Hans produktion var ikke rik og mangesidig
som P. A. Munchs. Men han øvet, som den tyske forsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
