Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Ernst Sars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Sars.
som ikke har været med paa at præge det. Ved siden av den
fransk-engelske positivisme og evolutionisme tinder vi en god
portion tysk dialektik i synet paa Norges forfald og reisning:
fordi landet i den ældste tid hadde været mere aristokratisk
end naborikerne, tapte det saa meget grundigere sit nationale
aristokrati, fordi dets gamle, hedenske kultur hadde været
saa høit utviklet, hadde det saa meget vanskeligere for at
leve sig ind i en ny indført, men fordi faldet hadde været saa
dypt, skulde reisningen ogsaa bli saa meget herligere.
Men først og sterkest er det det 19. aarh.s kamp for
national selvstændighet og politisk selvstyre, som gaar igjen
hos Sars. Borgerstanden, som vil rydde sig pläds i staternes
og folkenes styre, er forutsætningen for hans virksomhet;
grundlaget er almeneuropæisk. Men de særlige norske for
hold gir tankegangen en særskilt farve. Det politiske ven
streparti blev skapt ved en allianse mellem byintelligensen
og bønderne, og Sars hævder derfor bøndernes politiske ret
like sterkt som borgernes, kanske endda sterkere. Det er
en av forutsætningerne for hans sympatiske stilling til
maalsaken.
Endda sterkere virker den nationale irritabilitet, som for
holdet til Sverige skapte. Venstres politiske motstandere,
embedsstanden, kunde søke støtte hos kongemagten og sven
skerne, og kampstillingen mot dette forbund maatte øke par
tiets nationalisme. Ogsaa her var det tilknytning at fmde i
europæiske forhold, i Tysklands og Italiens som i Ungarns
og Polens nationale kampe. Og ingen motstridende kræfter
gjorde sig giældende, som kunde dæmpe den nationale radi
kalisme.
Paa politisk omraade var derimot slike hemmende fak
torer tilstede. Først og fremst i det faktum, at Sars tilhører
borgerstanden, og at hans aandelige utvikling falder i en tid,
da Norge endnu ikke hadde nogen industri og heller ikke
nogen arbeiderklasse av betydning. De sociale og politiske
krav, arbeiderne stillet i Vesteuropa, og senere ogsaa i Norge,
var langt mere vidtgaaende, end Sars kunde gaa med paa,
likesom ogsaa hele deres samfundsopfatning var forskjellig
fra hans. Betegnende er den overordentlig sympatiske skil
dring, han (i forelæsninger) har git av julirevolutionen, mens
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
