Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Den indiske nationalistbevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den indiske nationalistbevægelse.
dag idag gjør de samme tendenser sig gjældende. Det er
ikke saa længe siden vi hørte at Kinas deling mellem
magterne blev alvorlig drøftet. Og i det aller sidste har vi
hørt at der er dem som mener at England og Rusland
simpelthen burde dele Persien imellem sig. Det er nu klart
at en politik som paa den maate bare regner med Europas
interesser og ikke noget hensyn tar til Asien seiv og de folke
slag som det hele nærmest skulde interessere, med nødven
dighet maa føre til en reaktion. Og der har været mange
tegn som tyder paa at saa er tilfælde. Her synes krigen
mellem Tyrkiet og Grækenland at ha hat en viss betydning.
Orienten holder merkelig fast ved de forestillinger som engang
har fæstet rot. Den rolle grækerne spillet i oldtiden, og som
orienten giennem Aleksanders tog fik øiet aapnet for, har
kommet til at fremkalde indtryk som har holdt sig med
utrolig seighet nedover tiderne. Da saa vor tids grækere,
arvtagerne efter det store og mægtige old tidsrike, efter en
kort kamp laa under for sultanens hær, saa blev efterret
ningerne derom hilset med glæde over hele Asien, ialfald
saa langt som islams indflydelse rækker. Europa var begyndt
at svækkes. Det folk hvis soldater engang hadde kunnet
gaa fra seier til seier, over Perserrikets ruiner, og helt ind
paa Indiens sletter, det var her blit ydmyget av kalifens
tropper. Og han staar jo som Asiens repræsentant i Europa.
Det var da ogsaa som om der blev en viss bevægelse paa
forskjellige steder i Asien. Bokseroprøret i Kina og forvik
lingerne i Tibet synes at ha en viss sammenhæng med hver
andre og med den økede selvtillid som Asiens folk fik efter
Tyrkerkrigen. Saa kom da Japans kamp med Rusland og
beseglet det hele. Om Rusland visste man i Asien at det var
et av de mægtigste land i Europa. Ruslands agenter hadde
jo overalt præket denne lære. Men i kampen med Japan
maatte selveste Rusland gi sig, og England skyndte sig at
søke den mægtige asiatiske stats venskap. Alt dette er blit
drøftet gang paa gang over hele Asien. Som det saa ofte
gaar, er selve kjendsgjerningerne ikke egentlig blit mindsket
i rygtet. Det synes utvilsomt at der over hele Asien er en
viss bevægelse, en reaktion mot Europa. Det sidste utslag vi
har set av denne tendens, er vel den stramning som vi kan
spore i den kinesiske politik i Tibet. De indiske uroligheter
615
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
