Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Krisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Nils Vogt.
folkeskuleloverne kjem fram, bør riksmagterne gjera sovore
brigde: 1) At skulestyret skal skipa mindretalsskular der det
er raad aa faa slike skular utan nemnande meirutlegg for
ståt og kommune. 2) At skulestyret skal rette seg etter
avrøysting i krinsen um hovudmaalet i skulen, der det ikkje er
skipa mindretalsskular.
3) Ved dei høgare stats- og kommunale skular der det
vert skipa parallel-klassur skal dei skipa heilnorske klassur
strakst det melder seg mange nok til dei.
4) Det vart vedteke aa gi styret fullmagt til aa prøve paa
ein sterkare samskipnad og til aa faa seg ein sekretær som
kan greie med dette.
Et forslag fra professor Koht gik ut paa at man burde
lempe paa retskrivningen i landsmaalet, saa det blev mer
likt «tleirtalsmaalet» (altsaa bort fra det vestlandske særpræg).
Han foreslog nedsat en komité til at greie med dette.
Men maalfolkene brød sig ikke om at komme nærmere
llertalsmaalet, og Kohts forslag blev nedstemt med stort
tiertal.
Hvad vil det si, delte program, hvorom man paa møtet
uttalte det haab, at man skulde faa venstre, socialisterne og
vestlandshøire med paa ialfald hovedposten? Det vil si en
ny og sterkere opmarsj av maalkrav, — en fornegtelse av
folkets ret til at bestemme skolesproget i herred eller
skolekreds, idet punkt 2 aapner vei for landsmaalet i lærerens
mund, selv om riksmaalet er fastslaat som undervisningssprog,
endvidere særlige skoler for landsungdom, som paa 4 aar og
ilten middelskoleeksamen skal naa frem dit, hvor byskolerne
kræver 7 aar og middelskoleeksamen (dertil efter tidligere
offentliggjorte forslag gratis skolegang og rikelig med
stipendier i maalgymnasierne). Endvidere kaos og uberegnelige
utgifter i den offentlige administration, hvis alle kontorer skal
skrive og svare i to maal eller «sumetid i det eine og
sumetid i det andre maalet!» Samtidig avviser man tanken om
at nærme landsmaalets retskrivning mer til sprogbruken i de
folkerikeste landsegne. Og til styre, som skal virke for alt
dette, vælger man — som om det gjaldt rigtig at slaa fast
bevægelsens fjernhet fra det praktiske liv — tre professorer
(Gjelsvik, Koht, Hægstad), en"toldskriver og en advokat
(Løvland og Voss).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
