Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Retningslinier i moderne litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETNINGSLINIER I MODERNE
LITTERATUR.
Retningslinier ! ! Findes der overhovedet Retningslinier i
moderne Litteratur? Er det hele ikke et eneste Virvar
af Individualiteter, et Anarki af Særegenheder?
Forfattere anerkjendes og glemmes, kritiserer, roser og
dadler, og et større eller mindre Publikum deler deres Smag
i Dag for imorgen at følge en anden og kaste sin Beundring
paa helt andre Ejendommeligheder. Alt synes lige godt, naar
det blot for et Øjeblik kan fængsle Opmærksomheden, naar
det blot har lidt af den Behændighed og den Energi i
sig, der kaldes Talent.
Den aandfulde tyske Kritiker, Paul Ernst, har i sin
Bog «Der Weg zur Form» bedre end nogen anden, synes det
mig, beskrevet denne strukturløse, kaotiske Tilstand og gjort
Rede for, hvad der betinger den. Han søger Aarsagen i det
Publikum, Digtningen er nødt til at henvende sig til. De
homeriske Digte var Publikumskunst, de var, hvad de
lilleasiatiske Aristokratier vilde høre ved deres Hoffer; Æskylos’
Tragedier var Publikumskunst — de var, hvad de
atheniensiske Borgere gad se, men med Pengeherredømmets Opstaaen
er der skabt en Kløft mellem virkelig Litteratur og
Underholdningslitteratur, en Kløft, der har udvidet sig mere og
mere.
Digteren skal leve, han skal læses, og for at tilfredsstille
det uhyre Publikum, der er skabt og som omfatter alle Aldre,
alle Stænder, alle Livsforhold og alle Nationer, maa han
undgaa alle altfor stærke og udprægede Følelser. Spænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
