Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NYE LI VS VI DEN SKAP, I DENS
INDVIRKNING PAA KULTURLIVET.
I.
Den nye livsvidenskap, saaledes som den blev utformet til
historisk videnskap giennem utviklingslæren, har allerede
g jennemløpet to stadier og kan nu sies at være traadt ind i et
tredje. Den første periode, forberedt ved fremskridts-tankens
nye frembrud paa renæssansens tid, dernæst ved mægtig
fremgang inden videnskaper som matematik, fysik, astronomi og
ved store tænkere som Leibniz og hans fortsættere, — denne
første periode inden livslæren betegnes ved forskere som
B u f f o n, Era sm iis Darwin, La m a r c k, Goethe, Etienne
Geoffroy Saint-Hilaire og andre. I dette utviklingslærens
mere romantiske tidsrum blev tanken om livsformernes
gradvise tilblivelse, ved naturkræfternes virksomhet gjennem
uhyre lange tidsrum, mottat som en overspændt,
hyper-romantisk spekulation og av forskere som Cuvier avvist
som usolid naturfilosofi.
Den anden periode betegnes ved Charles Darwins og
Alfred Russel W a 11 a ce’s korte fremstillinger av
selektionsteorien, i 1858, og især ved Darwins første store hovedverk
«Arternes oprindelse», i 1859. Utviklingslæren fik fra nu av,
især gjennem sterk betoning av «kampen for tilværelsen», en
saakaldt «realistisk» karakter og tiltvang sig litt efter litt
anerkjendelse som solid naturvidenskap.
En tredje periode begynder til en viss grad allerede med
Charles Darwins andet generelle hovedverk, «Menneskets
avstamning», i 1871, og er især i den allersidste tid blit mere og
19 - Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
