Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NYE LIVSVIDENSKAP, I DENS
INDVIRKNING PAA KULTURLIVET.
II.
Vi har set, hvorledes Darwins billede av kampen for
tilværelsen blev i temmelig høi grad formildet gjennem
hans andet generelle hovedverk, «Menneskets avstamning» (The
Descent of Man, 1871). Kampen blev ikke længere væsentlig
en alles kamp mot alle, bellum omnium contra omnes, som i
den gamle epikuræiske opfatning av naturtilstanden. Ser man
nøiere til, hadde Darwin selv i sit første hovedverk for en
ikke liten del bygget sin forestilling om «naturens krig» paa
overlevering fra den græsk-romerske oldtid. Han paaberoper
sig uttrykkelig de Candolle og Lyell, som støttet sig til
Aristoteles’s uttalelser om den stadige krig mellem dyrene.
Forledet av denne tradition hadde Darwin brukt uttrykket
«naturens krig» eller «kampen for tilværelsen» i en meget
«vid og overført betydning», som han selv sier. Rettere sagt:
i en altfor vid betydning. Naar de svakere unger av et
stort kuld dør, enten av hunger, frost, eller som bytte for
rovdyr, da kan det ikke sies, at der har været nogen krig
eller kamp for tilværelsen mellem disse unger av det samme
kuld. De har alle kjæmpet mot fælles fiender, og nogen av
dem har ligget under. Alene i de tilfælde, hvor de har hat
en begrænset mængde føde at dele, har der været nogen
gjensidig utryddende konkurranse mellem dem. Darwin selv
fremhæver, allerede i «Arternes oprindelse», at for mange
arter synes yderliggaaende vinterkulde eller tørke at være de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
