Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Nogen kvindesaksbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
Sigrid Undset.
for dem og den primitive tilbøielighet til at verne om dem
og se paa deres vel — gjerne paa bekostning av ens eget —
eller andres. Alt dette er jo bare det, som er lykken for en
normal kvinde, saa er det vel heller ikke noget at forlange
tak og ære for — og heller ikke kan vel nogen indbilde sig,
at en kvindes pligter mere end en mands skulde være
indskrænket til det at være lykkelig?
Men hjemme har der virkelig i det sidste dukket op
profetinder, som forkynder, at de vil være kvinder, intet
uten kvinder. Hvilket i regelen skal være at opfatte derhen,
at disse damer vil, at hunmennesket skal ha lov at slippe
at bekymre sig om nogetsomhelst andet end sit lille private
kjønsliv.
Nu synes jo jeg, at disse profetinder noksaa snart maa
komme til at opdage, at de let kan bli tvunget til at
interessere sig for det man i almindelighet kalder samfundssaker.
Bl. a. av den grund at menneskene maa leve ogsaa sit
kjønsliv inden samfundet. Det har altid været nødvendig at
lovene opstak rammer, indenfor hvilke man hadde at holde
sig med sine kjønsforbindelser, baade de saakaldte legitime
og de saakaldte illegitime av forskjellig karakter, samt at
lovgivningen tok sig litt av kjønsforbindelsernes ret almindelige
resultat — barna. At det skulde være ganske uten interesse
for det ene kjøn at ha en stemme med i laget angaaende
disse love — og at til og med det kjøn, der foregir at ha
mest forstaaelse og størst kjærlighet til barn, ganske rolig
skulde ville overlate til det andet aldeles alene at gi love for
barns forsørgelse, skolegang, utnyttelse eller utbyttelse av
barns arbeidsevne o. s. v.–er mildest talt merkelig.
Ja, har virkelig somme kvinder — der iøvrig ikke er
dummere end folk Hest — sagt til mig, — men jeg er ikke
lykkeligere, fordi jeg kan gaa ned og stemme. Nu vet jeg
rigtignok ikke om der findes mænd, der betragter det at avgi
stemme som sit privatlivs dypeste tilfredsstillelse. Det er
gjerne saa, at vor individuelle lykke sætter vi i regelen ikke
i forbindelse med samfundsforholdene — derimot noksaa
ofte vor individuelle ulykke.
Enhver kvinde, sier disse damer, vil da hellere være
gift og ha barn end f. eks. sitte paa kontor eller staa bak
en disk eller passe maskiner i en fabrik. Det er jeg nu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
