Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gleditsch: Vor hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Samtiden. 1913.
Vor hær.
første gang saa han feltartilleriets tunge kanoner i marsj og
kamp. Nye billeder. Nødvendige billeder for helhetsfor
staaelsen. De brukte da ogsaa sine øine fotfolket vestfrå, saa
de mangen gang rent glemte sin egen lille soldaterpligt: at
slutte paa i kolonnen og søke dækning mot fiendtlig ild.
For alle deltagere for befalingsmanden som for den
menige soldat har saavidt store manøvrer sin store, over
ordenlig store, betydning derved, at man under saadanne for
hold har lettere for at forståa den enkeltes bestemte plads, den
enkeltes nødvendige plads netop der hvor han er placert. Man
føler sig som logisk led i den store komplicerte maskine.
Taalmodighet, tugt, orden og disciplin øves under de lange
marsjer, det trættende beredskap og den ofte lange ventetid.
Den intense indsats av alle kræfter i de korte, hidsige
kampmomenter lærer koncentration og bringer én til at for
ståa den enige masses kraft.
Det var en ganske strid tørn, særlig da for de avde
linger som i tilgift til de 7 manøverdage hadde de lange
transporter. Men der var liten sygdom. Nok var nogen hver
sliten og trængte søvn, men de gav sig ikke over; soldatens
holdning og moral var god. Der var vaaken interesse for
manøvrens gang og for dagens store og smaa begivenheter.
Bivuaken var vistnok ofte vaat, og oftest var søvnen kort ;
men humøret sank ikke for det. Og kom end maten stund
om sent frem, den kom dog, og høikokekasserne var alle glad i.
Vistnok tullet en og anden sig bort fra sin avdeling i skog
lændet, men der var ingen efterliggere.
Det har været sagt og skrevet, at de brud paa disciplin og
orden, man saa i 1911, væsentlig var befalets og da særlig offi
cersbefalets skyld. De forstod ikke at haandhæve orden, de
levet for fjernt fra soldaten og kjendte hverken ham eller
hans natur og levesæt. Dette er neppe i sin almindelighet
rigtig. Rundt om i by og bygd arbeider officerer og under
officerer i forskjellige civile arbeids- og administrationsgrener.
De danner saavist ingen snæver avgrænset kaste de norske
officerer og underofficerer. De maa tinde sig civilt arbeide i
by og bygd, de maa skaffe sig beskjæftigelse og indtægter uten
for det militære. Og de gjør det.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
