Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Verdensanskuelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatlion Aall.
til vidne, ingen til vidne, jamvel gaar det sin gang, eksisterer
det paa sin egen maate.
Hvad det er for en realitet det dreier sig om, det faar
en kanske bedst indtryk av ved at ta en snarflugt gjennem
naturens, virkelighetens rike. Det følgende skal gi som en
slags mønstring av systemerne i tilværelsen.
Det er forhaanden i mindre maal end vort syn øiner, i
større maal end vor tanke kan greie. De gamle hadde ret
til at være stolte over at ha fundet for tanken et allermindste
legemlig begrep, det usynlige atom. Men atomet, saa trängt
det er, har maattet vide sig ut for tanken og gi vægger til
mangfoldige elektroner som farer om i det. Altsaa det
mindste tænkte rum maa tænkes endnu mindre.
Overfor atomets rum-brøker staar himmelrummets be
grep. Et tomrum saa stort at stoffet ikke tar mere plads op
i det efter det man har beregnet end som et knappe
naalshode paa hver 100de kilometer.
Stationerne i rummet markeres ved kloder, soler og
atter soler saa langt en kan tænke. Saa langt borte fra ost
at lyset kan ta aar for at naa frem, skjønt straalerne gaar
med en fart av 300 000 km. i sekundet. Rum bakom rum,
til det svimler for den trætte tanke.
En iiæste størrelse i virkeligheten er tiden. Vi oplever
bare nuet. Men alt det som er, bærer spor av det som val
før. Allerede de fossile lag i vor jord kræver en historie
paa snarere over end under 100 millioner aar. Og de nu
værende tilstande peker fremover mot noget som kommer.
Hver stund er bare som et pulsslag mellem to evigheter uten
grænser. I tænkningens historie har faa sandheter været
saa virkningsfuld som den lære av Aristoteles at verden
er evig.
I rummet maa det fra evig tid ha været st of, materie.
Engang i vört tidssystems morgen tror man jorden er blit kastet
ut som en gaskule fra det større legeme, solen. Og rundt om
i rummet ser vi strødd ut lignende stofcentrer. Paa andre
steder igjen taakeflekker, en slags reservoirer for nye stof
processer. Verdenshistorien ikke bare jordhistorien
har en fysikalsk side. Den dreier sig om övergånger i stof
masserne. Et visst indtryk maa det giøre paa os jordboere,
Det første som møter tanken er rummet.
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
