Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Smaa minder om Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smaa minder om Bjørnson.
Vinje balanserte hele tiden paa kanten av paradokset og
mente neppe helt ut hvad han sa. Jeg har mangen gang
lænkt tilbake paa denne turnering mellem de to og fundet
den ret betegnende for dem begge.
Nærmere kjendt med Bjørnson blev jeg i 1869, da jeg
traf ham paa Horten. Han hadde da været flere aar i
Syden, og i Italien set den store kunst fra antikens og renæs
sansens tidsalder. Han brukte oftere at sige at han hadde
hat to store møter med aandsbeslegtede, som overgik alle
andre. Det ene var da han lærte Michel Angelo’s ver
ker at kjende. Det andet var da han paa reisen hjem fra
Italien i Berlin traf sin fætter Rikard No rdr a ak, som
da netop hadde skrevet melodier til sangene i «Synnøve»,
«Arne» m. m. og i musik uttrykt det seiv samme som
Bjørnson hadde villet sige i sine tekster. Han kunde, endog
i senere aar, i længere stunder sitte og nynne paa disse
sange. Til andre tider kunde han rigtignok med skarphet
frem hæve det forældede ved sine første arbeider, som da han
engang bekjæmpet den fromme, men uvirksomme resignation
og sa i en halvt foragtelig tone at det var «saadan å la
Ingrid Sletten av Sillejord».
Efteråt Bjørnson var kommet tilbake ira sit ophold i
Syden, begyndte han at reise om til forskjellige steder og
holde foredrag over hvad han der hadde set. Det var da
især billederne i det sixtinske kapel. Desnten læste han op
av sine egne verker o. a. Nu vilde han ogsaa gjeste Horten
og henvendte sig dernede til en av marinens officerer, kap
tein, senere kommandør Henrik Muller. Men dette var
en delikat affære. Bjørnson var forlængst stemplet som den
politiske rabulist, og politisk rabulisten og marine passet
ikke sammen kom ikke der! Saa var det den gang, siden
er det nok blit litt anderledes. Det var altsaa ikke saa let
at introducere Bjørnson paa Horten. Ja, lokale fik han
«ekserserhuset», det var sagtens stort nok. Men kunde der
være tale om at nogen av heboerne vilde opta ham i sit
hus w? Kaptein Möller korrekt militær fandt at maatte
henvende sig derom til ældre officerer, der var chefen for
sjøkadetkorpset, der var chefen for sjømilitære korps o. fl.
Nei, mange tak, det skulde de ikke ha noget av sjæleglad
blev Miiller, som seiv hadde lvst til at ta ham. Muller var
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
