Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisabeth Brochmann: En bok for folket - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Jeg blomstrer av sjø og skinnende sol —».
En bok for folket.
At gaa forbi slike oplivende træk i en folkebok om
Wergeland er en synd, baade mot hans minde og mot folket.
Til slutning kommer vi da til hvad Bull kalder sin «frie
digteriske form».
Det er i alle tilfælde vanskelig at skrive norske histo
riske romaner, hvis emne ligger samtiden saa nær, og hvor
de optrædende har efterlatt sig saa mange uttømmende med
delelser, som i dette tilfælde. Her kræves fremforalt større
pietet og takt end den Bull har præsteret.
Man maa forundres over hans mod, at han tillåter sig
at omstøpe i sin form hvad Wergeland seiv fremstiller av sit
liv i «Hasselnødder». La saa gaa, at «Hasselnødder» er
baade «Dichtung und Wahrheit» ; der er allikevel ingen
opfordring til egenmægtig at kludre paa dem. Eller at for
syne slik fin kunst som Camilla Colletts «I de lange nætter»
med tilsætninger.
Her er ikke plads til at gjennemgaa alt. Det kan bare
sies, at det meste av hvad Bull her har tildigtet, bugner av
affektation, som virker motbydelig paa enhver, som er for
trolig med de historiske kilder.
Wergeland hatet alt som var knotet og tilgjort, og i det
daglige liv var hans tale naturlig og grei. Men saa ufærdig
er denne Bulls skildring ogsaa her, at det næsten aldrig
skjelnes mellem Wergelands tale, nåar han saa at si færdes
paa landjorden, og nåar han rider vingehesten mellem skyerne.
(Forresten snakker alle folk affektert i denne boken ! Det er
ikke bare Wergeland.)
Og tiltrods for alle de høistemte ord Bull gir tilbedste
om digteren, saa lar han Wergelands tale og optræden være
slik, at de uindviede og mere likegyldige maa synes at dette
er en eksalteret fusentast.
«Tænk, var Wergeland slik da!» sier de. «Vi som
trodde det var en stor mand.» Efter at ha læst denne «mor
somme bok» kommer de paa andre tanker.
For os andre er Wergeland forringet til at staa der for
os som en stor tilgjort nar.
Ligner det Wergeland at s i om sig seiv i dagligtale :
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
