Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Tycho Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tycho Brahe.
Men Billedet var saa sindrigt lavet, at det skiftede for
Øjet. Saa man det fra en anden Side, pegede Tegnene paa
den menneskelige Visdom imod den tørre Side af Træet, og
mellem det grønne opdagede man et Sindbillede paa Kristus’
Liv og Lære. Samtidig forandredes ingenio i Indskriften
(«i Aand») til in Christo. Det var Livets Træ.
Dette er i Kristendommens Ly den ældste Fremstilling
at Arbejdsreligionen, man ved af at sige her i Landet.
Det var kendt, at Tycho Brahe var en Kætter. Præsten
paa Hven blev forvist fra sit Embede, fordi han ikke holdt
sig til Ordinansen han døbte uden Djævlebesværgelsen
og havde tilladt Tycho i atten Aar at forsømme Sakramentet.
Det var troligt nok en af Grundene til den unge Konges
strenge Fremfærd imod Tycho seiv, at han i ham vilde
ramme en Kætter.
Men Tycho Brahes Kætteri gik dybere end til den Krypto-
Kalvinisme, som Christian den Fjerde i disse Aar svovlede
ud af Landet som et Heksevæsen. Han var ikke løn-kalvinsk;
han var Løn-Hedning. Det var et skjult Hedenskab i ham,
nemlig Arbejdets.
I sit Arbejde var han en Hersker, for det var han Tjener.
For dets Skyld agtede han som en Troende alt andet ringe.
Ved Siden af det havde intet andet ret Virkelighed
for ham. Det var ikke blot, som han lod skrive, Dødens,
det var siet ikke til for ham. Som en Troende af de Van
tro holdtes han stundom af Lægfolk for en Særling. Det
Ord : en Idog Mand paa Himlen, men en stor Gæk paa Jorden,
skal her i Landet først være brugt om ham.
Han var gift, havde i al Fald avlet Børn med en Kvinde,
men havde sin Kone eller Kæreste som Munken sin Deje,
fordi Naturen saa vilde det. Med sine Døtre handlede han
som med en Vare, nidkær paa dens Værd som en Købmand
fordi ogsaa den bar Præget af hans Aand men uden
egentlig Faderfølelse. En vis Dr. Gellius, der begærede Med
gift med hans Datter Magdalene, svarede han, at han gav
ikke sin Datter bort og Penge paa Købet.
Han var Herremand, men ænsede lidet sit Gods for dets
egen Skyld. Han var ikke gerrig uden paa Tiden, sagde
Præsten ved hans Kiste. Sine Bønder behandlede han ikke
som Kvæg, men som et Stof, der skulde komme hans Ar-
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
