Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
til statens tjenestemænd. Men da nu de nye forsvarsutgifter
stod for døren, benyttet kammerllertallet anledningen til at
minde senatet om sit ønske, idet det i budgetloven for 1913
som blev votert paa faldrepet før sommerferien satte ind
en klausul om, at dør- og vindusskatten samt skatten paa
indbo fra Iste januar 1915 skal avløses av en almindelig, pro
gressiv indkomstskat. Senatet maatte motvillig bøie sit hode
—og dermed er diskussionen ialfald aapnet. Til høstsessionenvil
den bli fortsat, og der er dem som mener, at det vil bli av
avgjørende betydning for det franske bourgeoisie, om det nu
forstaar i tide at bøie av for de übemidledes krav.
Mens man i Europa er blit færdig med en krig, trækker
det langsomt, men sikkert op til en ny i den nye verden.
Ved skjæbnens ironi er præsident Wilson, en av de mindst
imperialistiske mænd, som har residert i det hvite hus, og
hans litenriksminister Bryan, hvis forslag til nye og bedre
fredstraktater for ikke længe siden vakte en viss opsigt, blit
nødt til at stille Mexicos provisoriske præsident, Huer t a,
stolen for døren. Den maate, regjeringen i Washington er
gaat frem paa, vidner ikke netop om stor diplomatisk be
hændighet. Men man kan forståa, at den demokratiske præ
sident har trykket for at vælge en av de to utveier, som stod
ham aapne : Enten at anerkjende Huerta, som i store kredser
av det amerikanske samfund og kredser, som præsident
Wilson maa ta særlig hensyn til staar som en blodbesud
let mand, eller likefrem erklære ham krig, en krig, som vilde
koste de Forenede Stater milliarder dollars og mange aars
kampe. Han forsøkte da en tredje vei ved en slags per
sonlig overtalelse at faa Huerta til at trække sig tilbake. De
forhandliuger, som Wilsons utsending, svensk-amerikaneren
Lind, har indledet i denne anledning, paagaar endnu. Men
man faar det indtryk, at Huerta, som et par gånger har av
brutt dem, har gjenoptat dem væsentlig for at vinde tid.
Imens styrkes hans tidligere noksaa svake stilling i Mexico
tilsyneladende for hver dag, samtidig som han ogsaa har ut
sigt til at skaffe sig penger. Og nåar det efter mange kjen-
471
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
