Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Sigbjørn Obstfelder. Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stærke Liv, hvor vildt du favner
blusser paa de skønne Kyster!
sine Vandringer
Jorden)
kom til et almindeligt Hus
og vilde aabne Døren.
og stod paa Tærskelen,
Förunderligt dør jeg?
Sigbjørn Obstfelder.
Ikke ved jeg, hvad du skued
denne Stund, den allersidste.
Ikke ved jeg, om du grued,
da du saa Alverden briste.
dine Børn ! Hvor haardt du kryster!
Rige Liv, hvor Sørgebavner
(For han holdt af at se, hvordan Mennesker levede
eller fordi han var syg og mødig
og glædede sig til en Drik Vand).
Og i det samme han aabned Døren,
høflig og stille
Maaske var Lidelser og Træthed paa engang forbi.
Og saa helt plndselig dette —?
«Den som Dødens Dronning kaared
er ved Jordedagen ene»,
vandrer træt og syg og saaret
med sit Fodblad blodig skaaret
af de skarpe Stene.
saa var det noget helt andet.
Men livad dog!
(for han holdt af at vandre fra Sted til Sted paa
Maaske var det blot, som om han en Dag paa en
Maaske vidste han siet ikke,
at han skulde dø.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
