Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere III. Konow fra Hedemarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wilhelm Keilhau.
Herhjemme, hvor de politiske fjernmaal ikke altid har
staat klart for bevisstheterne, har ikke hele venstre greiet
overgangen. Nogen er blit igjen. Og av dem som er kommet
med i radikalismen, er der nogen som endnu ikke rigtig har
kunnet forsone sig med at de nye maal kræver nye sam
fundsmidler, og som derfor prøver aa føre mest mulig av
de gamle liberale idéer ind i den nye politik. Typen paa
disse mænd er Konow fra Hedemarken.
Han og Castberg er ikke førere for to motsatte grupper
inden et venstre som er splidagtig med sig selv. Men de er
levendegiørelser av ytteridéerne i et stort parti som er i ut
vikling og derfor rum mer utallige övergånger i meninger og
opfatninger. Partiet ligger mellem dem. Gunnar Knudsen
og Bryggesaa kanske netop i midten. Hvad der vel er en av
grundene til disse to mænds mægtige indflydelse.
Men fordi Castberg og Konow har staat hinanden saa
nær, fordi det var dem som sammen holdt demokratiet oppe
i de vanskelige aar efter 1905, og fordi de begge er saa be
tydelige og eiendommelige personligheter, derfor har mot
sætningen mellem dem faat et dramatisk tilsnit, alle har faat
øie paa den, den staar for os som en av de mest utprægede
eiendommeligheter ved dagens politik.
I de fleste land bares liberalismen frem i inderlig för
ening med en sterk national bevægelse. Saa og hos os. Og
en ubrytelig alliance mellem liberalisme og nationalisme,
mellem frisind og fædrelandsfølelse har netop været grund
draget i Konows politiske karakter.
Men det nationale har kanske været det første for ham.
Det er da ogsaa betegnende, at han fandt sin vei ind i
det offentlige liv giennem det nationaleste av alle de forbund
vort land har hat: skytterskipnaden.
Denne er neppe særlig kjendt eller vurdert her i hoved
staden. Og dog har den hat overordentlig stor betydning for
fremkjæmpelsen av vor politiske og nationale frihet. I en
tid, da man hadde grund til aa frygte for at mange av vore
høiere officerer var mere nnionsvenlige og kongeligsindede
end nationale, da ikke faa inden den herskende kreds saa
paa vor armé mere som en «unionskontingent» end som en
norsk hær i denne tid utgjorde folkevæbningssamlagene
det eneste reelle magtmidddel i folkeflertallets haand. Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
