Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Einar Woxen.
gel paa evne til at gripe ind blir av de elementer, som bekjæm
per det britiske styre i Indien, utnyttet som et velkomment
agitationsstof. Det hjælper litet, at den indiske regjering har
krævet en skaanselløs undersøkelse, og at dette krav har
fremkaldt en sterk misstemning mellem denne og den syd
afrikanske regjering. Forbitrelsen i Indien er like sterk
blandt muhammedanere og hinduer, og denne fælles stemning
mot England synes at skulle muliggjøre et for englænderne
meget farlig samarbeide mellem de to religionsbekjendere.
Forbitrelsen i Indien over begivenheterne i Sydafrika
kommer englænderne saa meget mere ubeleilig, som der
allerede blandt muhammedanerne der raader en meget sterk
misstemning paa grund av Englands holdning under krigen
mellem Tyrkiet og de øvrige Balkanstater, og dets optræden
sammen med Rusland i Persien. Stemningen blandt Indiens
muhammedanere er saa sterk, at man i England nærer alvor
lig ængstelse for et utbrud. Graden av denne ængstelse frem
gaar bedst av forslaget om at gjøre Lord Kit c hen er, Eng
lands «sterke mand», til Lord Hard in ges efterfølger som
vicekonge.
Det er utvilsomt hensynet til muhammedanerne i Indien,
som dikterer den holdning, England i det sidste har indtat
overfor Tyrkiet. Denne har været paafaldende litet paagaa
ende. Særlig har dette gjort sig gjældende i spørsmaalet om
reformerne i Armenien, det tyrkiske spørsmaal, som bortset
fra kappestriden om koncessioner, interesserer Europa mest,
fordi det efter al sandsynlighet er det, av hvis løsning ogsaa
hele det tyrkiske rikes skjæbne vil avhænge. Armenien er
paa en viss maate et asiatisk Makedonien, og likesom det var
tyrkernes mangel paa evne og vilje til at indføre et ordnet
styre i dette, som førte til Balkankrigen, vil en tilsvarende
uvirksomhet overfor Armenien utvilsomt før eller senere
ogsaa føre til en invasion men da av ganske andre mag
ter end de smaa Balkanstater.
Som Tyrkiets holdning hittil har været, synes det ikke
at nære synderlig alvorlige planer om at opta det armeniske
spørsmaal til løsning. De tyrkiske statsmænd har foreløbig
fundet det mere regningssvarende at bruke størsteparten av
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
