Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - II. H. W. C. Davis: Britisk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. W. C. Davis, M. A.
Rusland, som er den ledende magt inden de slaviske folk,
legemliggjørelsen av slavisk ærgjerrighet. Men vi maa,
likefuldt som tyskerne, se til hvorledcs vi bedst kan bevare
vor eksistense og vort rike. Og fra vort synspunkt er det
allervæsentligste i situationen det at Tyskland gjør alt hvad
der staar i dets magt for at lamslaa Frankrike, og at det
allerede har trampet paa Relgien. Vi mener at det er like
vigtig for os at forsvare Frankrike mot sønderlemmelse og
at gjenindsætte Belgien som en uavhængig, nøitral stat.
Saalænge det gjaldt en strid mellem Østerrike og Rusland,
intervenerte vi kun som mæglere. Vi avslog at stille os ved
Ruslands og det allierte Frankrikes side, saalænge strids
spørsmaalet kun gjaldt balkanpolitikken. Vi fandt at det
østerrikske ultimatum til Serbien var absolut uantagelig, og
vi sympatiserte med serberne, som en liten nation der blev
haardt behandlet av en stor nabo. Men vi var paa det rene
med at det var fysisk umulig for os at beskytte en fjernt
liggende indlandsstat som Serbien. Vi bare haabet at Øster
rike, gjennem venlige forhandlinger, kunde bevæges til at
moderere sine krav, og vi vilde mere end gjerne slutte os
sammen med Tyskland for at faa istand et kompromis mel
lem Østerrike og Serbien som Rusland vilde gaa ind paa.
Det var først efterhaanden at det gik op for vort utenriks
ministerium, hvor helt og holdent Tyskland hadde identifi
cert sig med de østerrikske krav, ogat der var overhængende
fare for en krig, hvori Tyskland og Østerrike vilde staa like
overfor Rusland og Frankrike.
Indtil dette punkt var meningerne inden den britiske
regjering delte; og dersom situationen var blit diskuttert i
Storbritannien, saa vilde ogsaa den offentlige mening ha været
delt. Det spørsmaal som skulde avgjøres var, hvorvidt vi
med engang burde love Frankrike vor aktive hjælp. Vi hadde
forpligtet os til sammen med Frankrike at overveie spørs
maalet om fælles aktion, for det tilfælde nogen av os skulde
bli angrepet av en tredje part; og denne entente var blit av
sluttet med specielt hensyn til faren for et angrep fra Tysk
land. Men var den krig som truet Frankrike i juli maaned
at opfatte som en forsvarskrig? Dette spørsmaal voldte be
tænkeligheter. Men disse betænkeligheter blev i høi grad
fjernet ved betingelserne i det tilbud den tyske rikskansler
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
