Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Offentlige mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Offentlige mænd.
ske politik ut fra det syn, som i like grad gjælder et folk
som den enkelte: Hvad gavner det et menneske, om han
vinder den ganske verden, hvis han tar skade paa sin sjæl?
Politik maa være noget andet, noget høiere og noget mere
end en procedure om beviser eller en kamp om magten.
Som den nu drives i Norge av politikere flest, er der
fare for, at ikke alene de seiv, men ogsaa folket kan ta skade
paa sin sjæl derav.
I den berømte tale, som Robert Peel holdt, da han tok
avsked med det politiske liv, sa han bl. a.: «Naar jeg nu
lægger magten ned, vil jeg etterlate et navn, som jeg frygter
vil bli dadlet av mange mænd, som uten nogen personlig
interesse, alene med henblik paa det offentlige vel, bittert vil
beklage bruddet av partibaandene, i den overbevisning, at
troskap mot partiavtaler og opretholdelsen av store partier
er mægtige og væsentlige midler for statsstyrelsen.»
Den britiske statsmand erkjendte herved, at han ved at
føre kornlovene igjennem mot sit partis, Torrypartiets, vilje
hadde brutt et baand, som i og for sig kan være av etisk
natur. Men han fastholdt, at et høiere etisk hensyn hadde
nødt ham dertil.
Professor Høffding har i sin bok om etiken fremhævet,
at i hin uttalelse indeholdes egentlig hele partivæsenets etik.
Vi tinder den samme tankegang i disse dage hos enkelte dan
ske socialister ære være dem derfor. Mot angrep paa
partiets riksdagsgruppes forhold til nøitralitetsvernet svarte
saaledes redaktør Marott: «Jeg vil heller sigtes for forræderi
mot partiet end beskyldes for forræderi mot nationen.»
Der kan stige en længsel i os herhjemme efter engang
at høre et lignende frimodighetens ord fra vore politikere.
Vor frimodighet hvor er der blit av den under krigs
maanedernes hys-politik?
Da Hagerup Bull i august meget beskedeut antydet
muligheten av, at ikke alt var i fuld orden og i tide forberedt,
fik han og Stortinget fra statsministeren det svar, at ham be
kjendt var intet forsømt, intet gjort for sent. Og Stortinget
taug, flertallet som ogsaa oppositionen. Og dog er der ikke
én mand i Norge, som ikke med sorg og ængstelse kan peke
paa, hvor overordentlig siet vi var forberedt: med krigsbered
skap, med korn, med penger. Der maa være noget meget
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
