Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Aarflot.
monarkis sammenbrud? Den agitation, som i sommer satte
en slik pragtblomst som det østerrikske tronfølgerpars mord?
Svaret kan ikke være tvilsomt, det maa bli et übetinget nei.
Det er sagt, og med rette, at om det østerriksk-ungarske monarki
ikke fandtes, saa maatte det i Europas interesse opfindes;
det er sandt idag, og vil være sandt endnu en god stund
fremover. Den slaviske kultur er endnu ikke voksen til at
avløse den germanske, og det er intet mindre, panslavis
men tenderer mot. Serbien er aller mindst modent til at
paata sig et saadant ansvar; et folk, som paa mindre end
100 aar har myrdet 3 av sine egne indfødte, nationale fyrster,
og som nelop har mottat en stor landutvidelse, burde ha
nok med at ordne sine egne forhold, før det lot sig bruke
som redskap til at tænde Europa i brand. La slaverne tro
paa sin mission, det er deres ret; la dem dygtiggjøre sig for
den, det er deres pligt. Men de har hverken ret eller pligt
til at styrte den germanske kultur overende uten at kunne
erstatte den med noget bedre. Den lavere kultur har ikke
ret til at ødelægge den høiere, saalænge denne er frisk og
dygtig til videre utvikling. Og det er den germanske kultur
endnu. Mot øst og sydøst har slaverne nok av opgaver lig
gende, saafremt de ikke alle har nok med sine indre op
gaver, hvad ialfald Serbien og Rusland har i fuldt maal.
Naar Rusland nu atter med sin aldrig svigtende taal
modighet og sin evne til at fastholde de lange maal har
grepet aktivt ind i Balkanpolitikken, saa har det selvfølgelig
sine meget letfattelige grunde. Og grundene ligger i Englands
asiatiske politik. Her som ved Bosporus har England konse
kvent og hittil med held bygget solide dæmninger mot Rus
lands fremtrængen til havet. Allerede paa den forrige Bal
kankrigs tid og længe før den hadde Rusland stadig utvidet
sine grænser mot sydøst, i retning paa Indien. At England
ikke kunde finde sig heri, er selvforstaaelig; det vilde heller
ikke være nogensomhelst fordel for Indiens 300 millioner at
ombytte den britiske administration med den russiske. For
situationen idag har heller ikke denne del av Englands asia
tiske politik nogen fremtrædende betydning. Saadan betydning
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
