Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudyard Kipling: Fire digte. Oversat av C. J. Hambro - Opdageren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op mot naken ur og sne.
Fire digte.
Og mit taalmod brasi; jeg vandret.
Mens de andre dråk i «by’n»,
stak jeg av med kløv og hester,
nævnte intet til min granne,
drog mot selve storfjeldsrækken,
hvor den taarner sig mot skyn.
Men at troen flytter bjerge,
fik jeg aldrig, aldrig sande.
Marsj for marsj siet jeg mig gjennem,
søkte vand i bækkefaret,
maatte snu hvor græsset manglet,
omgik kam og undgik bræ,
til jeg følte friluftstrækket,
visste at der bak laa skaret,
og slog leir høit over trærne
Med mit navn jeg vilde døpt den.
Men den nat kom nordenstormen;
mine flatbygdshester døde,
og saa blev det <haab farvel».
(Nu gaar banen gjennem skaret.)
Men min hvisken gnog som ormen
«Noget skjult bak bergets kjeder
bortom fjeld og tjeld og fjeld.»
Og jeg visste, mens jeg tvilte
visste jeg var i Hans haand.
Men om det var selvbedrag da?
Snese bedre mænd var døde.
Bygden laa endnu og vinket
kamp imellem kjød og aand.
Indtil sneen blev tii blade,
til en elv i blomsterbund,
blev til bækkesurl og nynnen
mellem alobuskes vrimmel.
Men jeg gik . . . gik paa alene
mot den nye aftenrøde.
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
