Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Stil og sprog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stil og sprog.
romantikkens historiske helsyn, av romantikkens erkjendelse
av det vigtige for folkets utvikling i at bevare en organisk, en
levende sammenhæng med sin fortid, og av romantikkens
faste förvissning om, at sin inderste eiendommelighet kan et
folk like saa litt som det enkelte individ aabenbare i et andet
sprog end det, som er formet av de samme kræfter, som har
bestemt deres eget liv i dets nationale bundethet. Et slikt
uttryksmiddel hadde dansken aldrig været for nordmænd, og
kunde den aldrig bli, den var en nødhjælp, og det maal,
som maatte sættes, var et nyt, helt norsk, sprog i skrift og tale!
Saa langt var Ivar Aasen i pakt med den høieste. er
kjendelse, hans samtid paa dette omraade hadde naadd, og
dens anskuelser er her blit staaende. Saa langt falder Ivar
Aasens maaltanke sammen med Henrik Wergelands. Men
han oversaa, eller han kom efterhaanden ganske til at överse
nogen ord som Wergeland hadde sat med uthævet tryk i
sin avhandling «Om norsk sprogreformation» nemlig at
«tiden maa modne denne seier». Det var hans og
endnu mere hans efterfølgeres store vildfarelse, at de vilde
naa frem paa en snarvei. De har trodd at kunne skaffe
det norske folk et fælles sprog, like saa let som samtidens
stilefterlignere trodde at kunne skaffe tiden en kunststil
ved uten videre at opta en stilart fra en svunden tid. Det
kan indvendes at sammenligningen med det 19de aarhun
dredes stilefterligning paa det kunstneriske omraade ikke
passer, fordi det her ikke gjaldt om at vække døde former
til live, og det kan være rigtig nok; men sammenligningen
passer likevel ikke saa værst; for det levde i lag i folket, som
ved hele sin kultur tilhørte en svunden tid. Ikke bare var
hele vor høiere kultur gjennem aarhundreder knyttet til
dansk-norsken, men hele vor indsats i samtidens kultur
arbeide var nedlagt i den hele vor videnskap og vor
litteratur, hele vor deltagelse i det nyskapte kommercielle og
industrielle liv. Overfor hele den forestillingskreds, som
knyttet sig hertil, stod folkesproget fremmed, men ’ maal
stræverne dristet sig likevel til at opfordre hele vor høiere
kultur til at ta føderaad og slaa sig ned paa bondebygden.
Det var sikkert en velment og venlig indbydelse siden
har den jo mer og mer faat klang av kommando men
synderlig omsyn eller fremsyn vidnet den ikke om. Det
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
