Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. II. Sir Edward Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgfundsskikkelser indeu det europeiske diplomati. 147
Ved ministeriet Salisburys overtagelse av styret i 1895,
umiddelbart efter den store unionistiske valgseier, traadte Sir
Edward sammen med sin chef tilbage fra ledeisen av Foreign
Office. Han blev utenfor i et tidsrum av hele ti aar en
overgangsperiode fuld av nydannelser og omveltninger ikke
mindst paa det utenrikspolitiske omraade. Fashoda-affæren
og Boerkrigen førte majoriteten av det liberale parti over til
den imperialistiske politik, samtidig med at Tysklands mere
og mere maalbevisste kolonialpolitik i forbindelse med den
opsigtsvækkende ilaateplan av 1900 efterhaanden ændret den
engelske gjennemsnitsopfatning av hvad man’ tidligere hadde
berömmet som rigets sple n did isolation. Resultatet var
alliancen med Japan i 1902 og ententen med Frankrike i
1904. Hele denne politik hadde gjennemgaaende Sir Edwards
anerkjendelse. Han var blandt de tidligste imperialister
mden sit parti, og hvis ikke indrepolitiske spørsmaal hadde
staat iveien, kunde han godt ledet Foreign Office baade
som medlem av ministeriet Salisbury og ministeriet Bal
four. Derfor indtraadte der heller ikke noget brud i den
britiske utenrikspolitik, da han tok ledeisen av den i
1905. Han førte den bare videre ad de veier, som allerede
var stukket ut med en konsekvens, hvis særkjende er
urokkelighet.
Denne selvsikkerhét er det som har erobret hans lands
mænd og skaffet hans enestaaende position i utlandets be
vissthet. I en tidsalder av diplomatiske epigoner for al
bruke en hensynsfuld betegnelse - er han den eneste som
har sat merker efter sig i europæisk politik. Han er under
de vanskeligste situationer og de farligste kriser altid blit sit
tende med ledeisen, selv hvor andre hadde initiativet som
f. eks. grev Berchtold i Balkanspørsmaalet i 1912 og naar
han har grebet feil, har det mindre været paa grund av nogeti
aktiv optræden end paa grund av en eiendommelig passivitet
overfor trykket seiv av de største ydre begivenheter. Dette
forhold staar i intim sammenhæng med etpar av de mest
typiske sider ved ham hans begrænsede politiske horisont,
som han aldrig har gjort noget for at utvide, og hans übe
stikkelige renhet i motiver. For ham har der til alle tider
bare været ett maal - - Europas fred - - og det vil være hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
