Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Thomas Krag in memoriam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Krag.
Desværre tror jeg nok han i de fleste tilfælde blev snydt
paa sin samlermani.
Med vemod mindes jeg nu den lune leilighed i Ny Kon
gens gade, hvor jeg tilbragte saa mange lykkelige stunder.
Og kommer jeg nogensinde forbi den port, vil der staa et
tomhedens gufs imod mig. Den tid af skjemt, af dumdristige
drømme og sørlandsk lune er ugjenkaldelig borte.
For Thomas Krag forstod som faa andre at præge
sine omgivelser. Med et hjertelig og taust forstaaende haand
slag. Eller et lystig stille ord. Altid syslede han med noget.
Hentede en længe hengjemt kinesisk porselænsgud frem fra et,
skab. Eller ogsaa var det en af de hellige apostler paa hans
eketræskiste, hvis krone trængte noget mer forgyldning. Han
hyggede sig ligefrem med at overmale sine antikviteter. For
at naa en endnu intimere tidskolorit. Og med at flytte
rundt paa dem fra værelse til værelse. Jeg tror neppe han
blev færdig med arrangementet, forinden han seiv flyttede fra
stedet.
Han likte igrunden ikke at forlate sin underlige rede.
Engang vi begge var indviteret ud i festmiddag, bad han mig
tyndt og jammerlig om at faa slippe:
Gaa du alene. Hiis fra mig og si bare jeg har saa
travelt med at flytte møbler idag.
Men brød han sig ikke synderlig om at gaa i middag,
var han desto festligere hjemme i sin egen luft. Der, hvor
denne evig flakkende uro og higen syntes at fortætte sig i alt
bohavets tilfældighed. Han kunde samle om sig en række
betydelige mænd og skjønne kvinder en sildig aftenstund.
Der var lys. Mange lys. I kunstfærdige altarstager og kande
labre fra rokokotiden. Der var musik og bægerklang. Rig
tig en løssluppen renæssancefest. Med lystige ord og glød
i gemytterne. Da kunde hans øine straale af gutfeagtig
overgivenhed. Og hans lune frydede sig i muntre historier
og viser.
Han hadde en ganske klangfuld og behagelig basbaryton.
Den kom helt til sin ret, nåar han sang de sørgmodig dræ
vende sjømandssange. Da blev hans øie langt og fugtig at*
havets tungsind. Men ogsaa de skjemtsomme byviser fra sin
barndom huskede han.
Apropos hans hukommelse. Den var fenomenal,
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
