- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
429

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Naturforskning og livssyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naturforskning og livssyn. 490,
Det kan høres noksaa besynderlig ut, men et billede kan
muligens gjøre det forstaaeligere, nåar man husker, at alle lig
melser halter. Hvis en bygmester skal sætte en ny væg ind
i et hus, saa kan han ikke seiv om det ikke for størrelsens
skyld var ugjørlig ta en hel væg fra et andet hus og klinke
utenpaa det første. Derimot kan han meget godt ta de en
kelte stokker eller steuer og indbygge dem hvor de passer.
Det er det, vor krop gjør. Tarmene deler op materia
lerne, pudser dem og gjør dem færdige til bruk, sender dem
saa gjennem et utal av saftførende tømmerrender did, hvor
de skal brukes, og saa passer cellerne dem ind, hvor de be
li øves. Man vil herav forståa, at det er den rene svindel,
nåar en mængde styrkemidler tillægges en særegen betydning,’
fordi de indeholder høit sammensatte stoffer, som særlig lin
des i hjernen og som skulde kunne nyttiggjøres der uten
videre. Tarmkanalen maa saa i alle tilfælde allikevel dele dem
op og cellerne sætte dem sammen efter sit behov, og det gjør
de oftest baade lettere og snarere og særlig billigere med"de
stoffer, vi faar i egg, brød, sukker o. 1. Det vises bedst der
ved, atom vi indsprøiter næringsstoffer i blodet og altsaa om
gaar tarmkanalen, saa kan de ikke straks nyttiggjøres, kan
derimot nok komme til at virke giftig. De er nemlig sier
man artsfremmede. Heri maa man ogsaa søke förkla
ringen til, at det ikke nytter at indsprøite blod fra dyr eller
andre mennesker for at avhjælpe en pludselig blodfattigdom
efter store blødninger, medmindre blodet tages fra en meget
nær beslegtet, far, mor eller søskende. Det blod er nemlig
ikke artsfremmed. I andre tilfælde er det bedre at ta salt
vand, da det ikke er blodet som saadant, men væskemængden,
som hjælper.
Men «Blut ist einganz besonderer Saft», sier Mephi
stopheles til Faust, og det er visst og sandt. Skulde der
ved kunst eller paa grund av sygdom komme over i blodet
stoffer, som ikke er opdelt nok til at kunne nyttiggjøres av
cellerne, har blodet rede en mængde förbindelser man
kalder dem fermenter som sørger for saavidt mulig at
gjøre disse stoffer uskadelige og om mulig ogsaa nyttige.
Det er klart, at dette bare kan ske med utsigt til held, hvis
ikke mængden av de artsfremmede stoffer er altfor stor eller
kommer pludselig og meget rikelig. Faar blodet tid paa sig,
29 Samtiden. 1915.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free