Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Fra Norges nyeste politiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Norges nyeste politiske historie.
sikker og fast sluttet politisk overbevisning og særlig paa et
saa sikkert kjendskap til unionens væsen, saa ligger förkla
ringen for en ikke liten del deri, at Stang hadde den lykke,
han seiv satte saa stor pris paa, at han baade forut for sig
og samtidig med sig hadde endel fremragende meningsfæller,
hvis arbeide han kunde bygge paa.
Jeg har i min tanke ofte søkt tilbake til høires unioncile
kamp i den tid, jeg kjender den saa vel. Jeg har forsøkt at
se den i det lys, begivenheterne i 1905 kaster bakover, og i
lyset av de erfaringer, jeg seiv har kunnet gjøre i det politi
ske liv. For hver gang, jeg har tat saken op til ny overvei
else, er jeg blit styrket i min mening: at linjen var rigtig,
og at høiremænd kan se med stolthet tilbake paa det faste
og klare standpunkt midt mellem begge yderligheter, deres
parti indtok i disse vanskelige aar. Og særlig er jeg’ ikke i
tvil om, at historien vil gi mindretalsministeriet av 1893 sin
fulde tilslutning, og at de mænd, som gik ind i det, engang
vil faa historiens tak for det. Det er ilde, at det første, som
fra høirehold olfentliggjøres fra disse tider, skal indeholde
mest kritik. Saa smaaskaaret og saa uforstaaende er imidler
tid kritikken, at seiv om den - - som Yngvar Nielsen uttryk
ker det - - er lagt i historiens brevkasse, vil den ganske sik
kert ikke formåa at støve de store linjer i begivenheterne til,
saa de fordunkles. Men en protest var det allikevel nødven
dig at sende efter med næste post.
Jeg skulde gjerne sluttet her. Det er imidlertid et for
hold, som ved Yngvar Nielsens bok er trukket frem i fuldt
dagslys, og som jeg ikke kan gaa helt forbi: det er hans
virksomhet som kongens (og kongehusets) private raadgiver
og budbærer.
Alt i begyndeisen av 80-aarene begyndte denne virksom
het, og det ser ut til, at den varte, helt til unionen brast.
Yngvar Nielsen visste, at den vakte misbilligelse paa hold
hvis dom han burde lægge vegt paa. Han fortæller saaledes
(Fra Johan Sverdrups dage, s. 204): «Jeg følte mig ofte sikker
paa, at Emil Stang ikke var ganske tilfreds med det forhold, hvori
jeg stod til kongen og kongehuset, og med at der fra mig kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
