Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny norsk lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny norsk lyrik.
foreta en slik omarbeidelse. Han kan ikke norsk; han er
helt fremmed for norsk tonelag ja han viser meget ofte
at han ikke engang kjender den nøiagtige betydning av
ordene. - - Det eksperiment Alf Larsen har gjort ved om
arbeidelsen av sine første digte, er altsaa ganske mislyk
ket, men det er i og for sig interessant nok som et vid
nesbyrd om, hvor overlladisk synet paa denslags ting er
hos os.
Men der er endda en god grund til, at Alf Larsen burde
betænkt sig to gånger, før han lot sine første digte trykke op
sammen med likesaa mange nye. Det er blit en bok paa
over to hundrede store sider og det er sikkert den ens
tonigste samling digte som nogengang er fremkommet i Norge.
Det er utvilsomt ogsaa den mest jeg-fyldte, men det jeg vi
her lærer at kjende, er meget langt fra at være et spil av
skiftende stemninger, det er fyldt av en eneste: følelsen av
den sikre og nære avslutning paa den ørkesløse lek, han en
kort stund er vaaknet op til, av døden og utslettelsen som
venter alt levende. Hele bokens aandsindhold er samlet i
disse strofer:
ligger hjertet som et tempel hvis helligdom er hikket.
Jeg vender mig, o liv ! fra din brod og din lyst.
Min længsel er en lampe som osen har slukket.
Jeg ser kun i drømmen en mørk og øde kyst
ved et hav som har lyset og livets floder drukket.
Men jeg elsker förödelsen og offerets mystik,
gudinden som dræber, og den vellyst som fortærer.
I tomhedens gruber har jeg sænket mit blik
og paakaldt dødens guder, hvis almagt jeg ærer.
Naar de kommer som tyrster av en magt der ei forgik,
som en slave imod dem min fortvilelse jeg bærer.
0 jord i dit hovmod, din dom er ikke holdt!
.leg ønsker dine sletter var golde som mit hjerte.
Jeg vilde se de have, som du ruller saa stolt
ligge udstrakt som moradser under maanens døde kjerte.
Jeg er den store isnen! Som i mig der er koldt,
skal dit tropeliv fortæres i en vinterstorm av smerte.
«Min sjæl er blot røg, og øde i mit bryst
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
