Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: Forskjellige stadier i Belgiens nøitralitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjellige stadier i Belgiens nøitralitet.
Man tinder for første gang nøitralitetsidéen uttrykt i en
rapport av den iranske utsending Berruyer, som skulde holde
Richelieu underrettet om den offentlige mening i Belgien.
Det heter heri: Andre vil danne de katolske forenede provin
ser og en offensiv liga med Frankrike mot hvemsomhelst der
vil angripe dem.
Planen mislykkedes vistnok, men ideen er interessant, og
Rene Dollot, som citerer denne passus, ser heri det første
symptom til en permanent belgisk nøitralitet.
Da Holland noget senere indleder underhandlinger med
Frankrike om Belgiens deling, vil Richelieu ikke gaa med paa
denne plan og utvikler med et skarpt fremsyn sine grunde
herfor: Han mener, at et saadant foretagende vil medføre store
vanskeligheter, koste mange penger og ta lang tid. Han mener
tillike, at det erobrede lands bevarelse vil nødvendiggjore op
retholdelsen av store garnisonstropper, hvorved franskmæn
dene vil bli ilde likt av folket og medføre stadige oprør. Seiv
om belgierne godvillig underkaster sig det franske herre
dømme, tinder Richelieu, at erbobringen ikke vil medføre
noget heldig resultat av den grund, at der ikke længer vil
eksistere nogen barriere mot Holland. Frankrike vil derved
komme til at staa i samme forhold til Holland som Spanien
og fra at være venner vil de to stater bli fiender. Richelieu
er ogsaa fuldt paa det rene med den engelske politiks for
dringer, og at England aldrig vil tillate, at Flanderns havner
blir tat i besiddelse av franskmændene. Av alle disse grunde
er Richelieu for opretholdelsen av et uavhængig Belgien, «der
danner grænser for naboernes begjærlighet og virker som
en fredsfaktor».
Disse Richelieus fremsynte refleksloner er meget interes
sante at læse, da de viser en klartskuende politikers opfat
ning av stillingen for 3 aarhundreder siden. Man ser herav,
at erobringer ikke altid er i overensstemmelse med staternes
interesser, og at de store statsmænd lar hensynet til sit lands
sikkerhet gaa foran ønsket om landutvidelser.
Efterhvert som det gaar nedover med Hollands magt,
optar det Richelieus idé om Belgien som barierre. Særlig
sterkt fremfører det fordring herpaa, da Ludvig XIV gjen
nem sin fortolkning av den spanske arvefølgelov gjør for
dring paa Flandern. Under de forhandlinger, som førtes
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
