Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Schück
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schii ek.
De to halvbindene som hittil er kommet, behandler paa
omtrent 900 sider Sveriges historie fra istiden til Gustaf Vasa
og er begge forfattet av literaturhistorikeren Henrik Schiick.
De har for det første én dyd som i og for sig seiv alene er
nok til at retfærdiggjøre hele foretagendet ; de gir den første
større historiske fremstilling paa noget nordisk sprog som
paa én gang er folkelig og videnskabelig tilfredsstillende. Paa
norsk findes det jo overhodet ikke nogen god, folkelig fædre
landshistorie hvis vi da ikke skal regne oversættelserne
av Snorre —, svenskerne har Fryxell, danskerne Barfod og
Fabricius; men de er forlængst forældet og tilfredsstillet seiv i
sin tid langtfra de strenge videnskabelige krav. Nu kan
der naturligvis være meningsforskjel om paa hvad maate en
saa subjektiv forsker som Schiick tilfredsstiller «de strenge
videnskabelige krav»; men at hans arbeide maa fængsle et
hvert vaakent og interessert menneske i Sverige og for
haabentlig ogsaa utenfor kan der ikke være meningsforskjel
om. Hans fortælling er saa livfuld, hans utvikling av for
hold og tilstande saa klar, at den river en med seiv der hvor
han ikke har noget nyt at si, en personlig mening at føre
frem.
Men det har han forresten uavladelig. Han ser altid
friskt og uhildet, lar sig aldrig binde av herskende meninger.
Det kan bli litt for meget av det gode. I det arkæologiske
avsnit har han øiensynlig mangen gang en personlig mening
om ting han ikke skjønner sig synderlig paa, og seiv i de
senere kapitler, hvor han behersker stoffet grundigere, er
hans meninger ofte svært raske. Men hvad gjør igrunden
det? De løse og ufunderte hypoteser skal kritikken altid
klare at gjøre det av med. Det er aldrig nogen ulykke om
en bok indeholder en slump uholdbare ting; hovedsaken
er om den indeholder tilstrækkelig meget av nyt, godt og
frugtbart.
Det som Schiick vil fortælle om, er hvordan «Sverges
rike mödosamt hoptimrats», hvordan][ætter sluttet sig sam
men til «folkland», tre «folkland» til «Svearike», som igjen
erobret Götarike, Småland og Gotland og blev til Sverige.
Og videre vil han fortælle om hvordan og hvorfor samlingen
stanset der, hvorfor den ikke gik videre, saa Sverige, Dan
mark og Norge blev ett. Ogsaa den samling var det sterke
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
