Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
stor rolle at spille; men det er for enkelt, og derfor uprak
tisk, at opstille som program : Obligatorisk voldgift i alle tvi
stigheter. Voldgift kan ikke engang brukes ved alle tvistig
heter; det er ikke alle tvistemaal som kan reduceres til et
juridisk problem, som det gaar an at løse paa grundlag av
lov eller almene retsgrundsætninger.
Den nu gjældende, kodificerte folkeret kjender to rets
midler foruten voldgift: mægling eller venskabelig mellem
komst (bona officia), og undersøkelse.
Haag-konventionen avgrænser disse tre retsmidlers om
raade paa følgende maate:
Art 2. I tilfælde av alvorlig tvist eller konflikt,
enes magterne, før de griper til vaaben, om saavidt forholdene
tillåter det, at søke en eller flere venligsindede magters bona
officia eller mægling.
Art 9. I tvist av mellemfolkelig art som skriver
sig fra en avvikende opfatning av faktiske forhold, anser
magterne det for nyttig og ønskelig at parterne indsætter
en international undersøkelseskommissio n.
Art 37—38. Mellemfolkelig voldgift har til opgave
at ordne tvist mellem stater ved dommere som disse seiv har
valgt, paa grundlag av agtelse for retten.
I spørsmaal av juridisk art og i første række ved
fortolkning eller anvendelse av mellemfolkelige overenskomster,
anerkjendes voldgift som det virksomste og paa samme
tid som det retfærdigste middel til at avgjøre tvist som diploma
tiet ikke har magtet at ordne.
Disse grænser er ikke skarpe; det kan de efter sakens
natur heller ikke være. De mellemfolkelige tvistemaal falder
ikke i saa tydelig avgrænsede klasser. Der er intet i veien
for at der kan opstaa en «alvorlig tvist eller konflikt» om
rent «faktiske forhold». Serajevo-konflikten, som gav støtet
til verdenskrigen, var intet andet. Og ogsaa «spørsmaal av
juridisk art» kan skape overordentlig alvorlige konflikter.
Den norsk-svenske unionsstrid er et eksempel. Det kan der
for ofte være vanskelig at avgjøre, og især at opnaa enighet
om, hvilket retsmiddel det vil være naturlig at anvende over
for en bestemt tvist. Mulig kan dette delvis forklare at mæg
ling og undersøkelse saa sjelden er blit benyttet siden de i
1899 fik sin internationale anerkjendelse gjennem Haag-kon
ventionen. Men den vigtigste grund er dog at disse retsmid-
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
