Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
arte sig helt som i det isolerte land, vi tænkte os, maalte
enten hele den civiliserte verden være organisert som en
fælles stat eller et fast sammenknyttet statskompleks, eller
der maatte ialfald tilveiebringes en fællesordning paa penge
væsenets omraade gjennem traktatmæssige overenskomster
mellem alle lande. Og denne overenskomst maatte være av
en ikke blot retslig, men ogsaa faktisk saa tryg og bindende
art, at tilliden til den internationale statsgaranti for oprel
holdelsen av pengesedlernes værdi som betalingsmiddel paa
verdensmarkedet blev likesaa übetinget som den, et folk kan
nære til sine egne statsmyndigheter.
Efter min mening er menneskeheten paa sit nuværende
civilisationstrin ikke moden til at løse en saadan opgave. Og
saalænge som forholdene verden over blir saa nogenlunde
som de nu bestaaende med en række av riker og stater i et
frit, uorganisert forhold til hinanden, snart sluttende sig sam
men, snart bekrigende hinanden økonomisk, diplomatisk og mil
litært, uten nogensomhelst tryghet for den dag imorgen i de
internationale forhold, mener jeg, at verden ikke kan undvære
et omsætningsmiddel og en værdimaalestok, som har en
værdi i sig seiv, ikke blot som pengeseddelen repræsenterer,
gir uttryk for en værdi, en maalestok altsaa, som besidder
en realværdi og ikke bare en navneværdi.. Om end ikke
guldet til dagligdags brukes som betalingsmiddel seiv i den
internationale omsætning, staar det dog i bakgrunden som
den reelle værdi, i forhold til hvilken alle priser beregnes,
som det omsætningsmiddel, man kan benytte eller kræve, hvis
kreditten skulde svigte, eller betalingsbalansen mellem landene
skulde gjøre det ønskelig, og som en nødvendig regulator for
seddelbankernes diskontopolitik.
Denne guldets iboende reelle værdi beror, som vi har set,
paa menneskenes høie subjektive vurdering av dette ædle,
sjeldne og skjønne metal som tilfredsstillende deres behov
eller tilbøielighet, oprindelig fortrinsvis til utsmykning og
bruksgjenstande, i vore dage tillike til monetært bruk. For at
vende tilbake til eksemplet i begyndeisen av denne fremstilling:
dengang da guldet var, la os si 20000 gånger saa meget værd
som bly, berodde den umaadelige værdiforskjel navnlig
paa hensynet til guldets industrielle og kunstneriske anven
delse; i vor tid da det kun er 6000 gånger saameget værd
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
