Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vore kvinders lønsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore kvinciers lønsforhold.
end 300 kr. aarlig, mens 2A har fra 300 kr. optil 500 kr.
Naar man nu husker, at det mindste et voksent menneske
kunde slippe ut med til husleie, mat, klær m. v. omkring
1906-aarene, ansloges til 300 kr., vil det ikke undre nogen at
det var mange livsförnödenheter syerskerne i regelen mest
maatte undvære. Kun under møie, bekymringer og savn
holdt de livet oppe.
Nogen hver kjender vist det gripende billede av Chr.
Krohg, fremstillende en ung, uttæret syerske, som paa mor
gensiden er sovnet fra sin mat lysende petroleumslampe og
fifdamens endnu ufærdige ballkjole. Det taler bedre end
mange ord om syerskens skjæbne. Ogsaa arbeidsløshet, tu
berkulose og sindslidelse virker herjende inden denne ulyk
kelig stillede klasse av arbeidersker. I det statistiske verk
om syerskerne læser man følgende karakteristiske brev fra
en syerske om hendes fortvilede kaar: «Da jeger mineB6-aarige
forældres og en syk søsters forsorger, saa har jeg for at klare til—
værelsen stadig maattet sælge bort mine eiendele; og kosten har
siden 1896 bestaat av to gånger daglig havregrynsgröt, kaffe og
tørt hjembakt brød. Aldrig smør, ost, fisk eller kjøt i huset!
Dette kosthold, hvortil kommer kundernes stadige nedtryk
kelse av arbeidspengene, tiltrods for deres fulde tilfredshet
åar efter aar med det utførte arbeide, gjør at jeg seiv ikke
længere er saa sterk og utholdende som før, og jeg finder at
kjolesøm er den mest fortvilede levevei. Hjalp ikke mit
medfødte gode humør og evnen til at se de formuende kun
ders smaalighet i et muntert lys, saa orket jeg ikke at holde ut;
men jeg er jo nodt til at staa i denne levevei, saalænge mine
gamle forældre lever, for at kunne være i huset om dem i
deres stadige alderdomssvakhet. Hadde ikke dette tvunget
mig, vilde jeg tusen gånger heller tjene mit brød som tje
nestepike.» I denne sammenhæng kan ogsaa merkes føl
gende slutningsord i det av direktør N. Rygg utarbeidede
statistiske verk: «Er fortjenesten for mange (syersker og
kvindelige arbeidere) ikke stor, har kvinderne paa den anden
side en lykkelig evne til at faa litet til at strække til.» Et
vakkert vidnesbyrd for dem! Men deres nøisomhet burde
ikke være noget motiv for arbeidsgiverne til at holde deres
arbeidsløn nede paa «sultelønnens» grænse!
Det er derfor glædelig, at der i regjeringskontorerne nu
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
